Pighvar

Psetta maxima                          

Beskrivelse

Hvarrerne er de mest runde af fladfiskene, og de har det forholdsvist største gab. Pighvarren har kraftige og spidse benknuder på den nedadvendende side. Man skal aldrig stryge den "mod hårene". Den har til gengæld ingen skæl på den farvede side. Slethvarren ligner meget, men er glat på ryggen. Pighvarren er venstrevendt, dvs. at den venstre side vender opad og er farvet.

Udbredelse

Pighvarren er udbredt fra Nordnorge til Afrika og findes også i Middelhavet. Den er blevet mere almindelig i de danske farvande, formentlig på grund af stigende temperatur. Pighvarren træffes langt ind i Østersøen.

Levesteder

Pighvarren er en typisk bundfisk, og den foretrækker gruset eller stenet bund. De små pighvarrer trives godt på lavt vand og kan nogle gange om foråret træffes på blot 5-10 cm vand, mens de større oftest ses på dybere vand. Der er en overvægt af hanner i bestanden. Pighvarren kan allerede være kønsmoden i en størrelse på 15 cm.

Biologi

Pighvarrens føde er oftest andre fisk, men krebsdyr, snegle og muslinger tages også. Fangsten af fisk foregår lynhurtigt, og den store mund suger selv store fødeemner ind. Pighvarrer lægger mange æg, op til 15 millioner. Gydesæsonen strækker sig fra april til august. Ungerne lever i de frie vandmasser, indtil de forvandler sig, når de har nået en størrelse på 25 mm. Så søger de ind på lavt vand langs kysterne. Når pighvarren går over til at blive bundfisk, lægger den sig på højre side. Væksten er hurtig. Om efteråret er ungfiskene allerede 8-10 cm lange. 

Foto: © Philippe Provencal