Lerkutling
Pomatoschistus microps
Beskrivelse
Lerkutling er en lille bundfisk, der primært er knyttet til saltvand. Alle arter inden for slægten Pomatoschistus ligner hinanden og kan uden for parringstiden reelt kun skelnes gennem stereolup ved at studere åbningerne på hovedets sidelinjesystem.
Lerkutling er grålig til sandfarvet og har 8 svage pletter langs siden. Hovedet er stort, og kroppen smalner til ned mod halen. De voksne hanner har ca. 10 tværstriber og en relativt stor mørk plet på bagkanten af første rygfinne. Som det er typisk for en kutling, er bugfinnerne vokset sammen til en sugeskive. Den bruges, når fisken holder sig fast i søgang.
Kutlinger bevæger sig langs bunden i små, hurtige ryk.
Udbredelse
Lerkutling er udbredt overalt ved de danske kyster. Kan være meget talrig.
Levesteder
Går meget langt ind i brakvand – ofte helt ind i det nederste tidevandshøl i vore åer. Den kan tåle mange forskellige saltholdigheder og kan træffes i rent ferskvand. Konkurrerer med sandkutling. Hvor de to arter træffes sammen, holder lerkutlingen sig på lavere vand end sandkutlingen.
Biologi
Kutlingerne er en stor gruppe af meget små bundfisk, som kan forekomme i stort antal på ganske lavt vand.
Lerkutlingens føden udgøres af små krebsdyr som tanglopper, slikkrebs, kårer, orme, dansemyg og vandmider. Den er temmelig glubsk og kan tage en orm, der er tre gange dens egen længde. Kutlingerne er selv vigtige som føde for rovfisk.
Lerkutling er kønsmoden allerede efter 7-12 måneder. Forud for parringen gennemføres et ret stort parringsritual, hvorunder hannen får lokket hunnen til at afsætte æggene på undersiden af muslingeskaller, helst sandmusling, eller til sten. Hannen vogter æggene i 9-10 dage og ilter æggene ved at vifte friskt vand hen over dem. Lerkutlingen hører således til de ganske få fisk, der har yngelpleje. Ved 20° C klækker de ca. 1 mm store æg efter en uges tid.
I Europa er der ca. 75 arter af kutlinger. Verdens mindste fisk er den filippinske kutling, som blot er 7,5-11,5 mm som voksen
Foto: © Ove Glenjen.