Lampret

Petromyzontidae

Beskrivelse

Lampretter er den ene af to nulevende familier af primitive hvirveldyr kaldet rundmunde hvis karakteristika er at de ingen kæber har. De har i stedet en cirkulær sugemund med kredse af horntænder. De er åleformet, har to rygfinner og et skelet af brusk. Navnet niøje kommer af at de har syv runde gælleåbninger bag øjet på hver side og sammen med det rigtige øje og det midtstillede næsebor giver det ni ”øjne”. Der findes ca. 40 arter og i Danmark findes 3 arter: Havlampret (Petromyzon marinus), Flodlampretten (Lampetra fluviatilis) og Bæklampretten (Lampetra planeri).

Udbredelse

På begge sider af Nordatlanten, helt op til nordkysten af Sverige og Norge samt ved Middelhavet.

Levesteder

I ferskvand på stenet bund som larve i 1-5 år hvor efter havlampretten og flodlampretten vandre ud i havet og lever som snyltere på især laks. Vender tilbage til ferskvand for at yngle.

Biologi

Alle arter gyder i ferskvand men en del af dem er vandrearter, der vokser op i saltvand til de er kønsmodne. Under vandringen tilbage til ferskvand spiser den ikke og tarmen degenereres. Når de skal yngle rydder hannen et lille område (legeplads) på bunden for sten med sin sugemund. Under parringen sidder hunnen fast på en sten med sin sugemund og hannen er oftest fast suget på hunnen. Æggene dækkes af sten af forældrene, der dør kort tid efter. Ungerne lever nedgravet i bunden og kaldes for hørål (2-5 år). I dette stadie lever de af plantedele, kiselalger og smådyr. Når larven er ca 15 cm vandrer den ud i havet for at leve som blodsuger hvor den lever i 1-4 år til den bliver kønsmoden.

Voksne lever som blodsugere og ådselsæder. Rasper hul i huden og udskiller et sekret der opløser vævet og forhindre blodet i at størkne. Bæklampretten lever hele livet i bække og i de øverste løb af floder og åer og tager ikke føde til sig som voksen.