• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • THE HERDS
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • Fremtidsmennesket
      • BEETLES!
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Niels Sejr Schriver
        • Mette Rønnau
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde: Max. 110 cm

Vægt: Max. 17-18 kg

Gydeperiode: September til april

Antal æg: 5.000-6.000 pr. kg kropsvægt

Levetid (max): 12 år

Bestand: Almindelig

Udbredelse, verden: Europa. Havørred fra Portugal til Petjora i det nordlige Rusland. I hele Østersøområdet. Udsat over det meste af verden

Udbredelse, Danmark: Oprindeligt udbredt i alle vandløb

Beskyttelse: Fredningstid og mindstemål

Anvendelse: Konsum- og sportsfisk

Fjender: Rovfisk, hejrer, skarver, stor skallesluger, odder, mink, fiskeørn, isfugl, brun bjørn, sæler og lommer

Ørred

Salmo trutta  

 

 

Beskrivelse

Ørreden findes i tre former. Bækørreder vokser op og forbliver i vandløbet hele deres liv. Havørreder vandrer til havs og vokser op der. Søørreder vokser op i en sø. Bæk-, hav- og søørreder er samme art. De kan endda være helsøskende, men de kommer til at se noget forskellige ud alt efter, hvor de er vokset op. Bækørred har røde pletter, havørred er blank, mens søørred er blank med messingskær. I form er de typiske laksefisk med en fedtfinne uden finnestråler på ryggen mellem ryg- og halefinne.

Ørreden har 14-17 store skæl i en række fra fedtfinnen til sidelinjen. Laksen kan skelnes fra ørreder på, at den kun har 11-14 skæl samme sted. Laksens halefinne er så stiv i de forreste finnestråler, at man nemt kan holde den med et greb om haleroden. Det går ikke med en ørred.

Ørreden ligner en række andre laksefisk end laksen. Det gælder regnbueørred, som har prikker på halefinnen, cutthroat-ørred, der har prikker på halefinnen og en orange stribe på undersiden af underkæben, og fjeldørred, der har 17-23 skæl mellem fedtfinne og sidelinje.

Udbredelse

Ørreden er udbredt i Europa. Havørreden findes fra Portugal til Petjora i det nordlige Rusland, men ikke i Middelhavet. Der findes indlandsbestande i fx Høje Atlas og Tyrkiet. Ørreden findes i hele Østersøområdet og er udsat over det meste af verden. I Danmark er ørreden oprindelig udbredt i alle vandløb.

Levesteder

I de unge stadier findes ørreder altid i vandløb, helst på steder med god strøm og stenbund. De ældre stadier træffes længere nede i vandløbene eller i sø eller hav. Når ørreden skal gyde, vandrer den tilbage til det område, hvor den er udklækket.

Biologi

De unge ørreder lever af insekter, krebsdyr, igler m.m. Når de bliver større, er kosten næsten altid domineret af fisk. Ørreder kan optræde som kannibaler. Store gydefisk på over 55 cm faster i forbindelse med gydningen ligesom laks. Ørreder graver gydegruber, men er ikke helt så kræsne som laks med hensyn til bund og strømforhold. Æggene er knapt så store som lakseæg. De unge stadier er mere aggressive end laks. Hvor de to arter forekommer sammen, trænges laksen ud på det frie vand, mens ørreden typisk står i skjul. Ørreden er mere fleksibel med hensyn til gydetidspunkt end laksen. 

 

Foto: © Philippe Provencal

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev