Colonial Botany
Hvad har planter med kolonitiden at gøre? Mere, end du måske tror…
Colonial Botany inviterer dig ind i en verden, hvor planter blev samlet, presset og sendt over verdenshavene – og hvor et simpelt blad i et herbarieark kan åbne op for fortællinger om kulturmøder og vidensudveksling. Udstilling går tæt på de mennesker og planter, der blev flettet ind i den danske kolonialismens udbredelse. Fra de kolde grønlandske fjelde til varme himmelstrøg i Indien, Vestafrika og Caribien fulgte botanikere, som Poul Egedes og Johan Eugenius, kolonitidens ruter og efterlod sig samlinger, der stadig gemmer på historier og minder den dag i dag.
Udstillingen viser sjældne gengivelser af historiske herbarieark, nye forskningsfund – og lancerer den digitale platform Herbarium Histories, hvor du selv kan gå på opdagelse i fortidens plantefortællinger.
Colonial Botany er en del af forskningsprojektet: ”Field/Work in the Archive: Herbaria as Sites of Cultural Exchange” som er udarbejdet på Statens Naturhistoriske Museums ‘Herbarium C’ og støttet af Augustinus Fonden.
Udstillingen kan opleves i Museumshaven indtil slutningen af september.