SKJULTE PLANTEHISTORIER, PLANTEBYT & KREA-VÆRKSTED
Kom til en hyggelig søndag i planternes tegn fyldt med inspiration og fællesskab!
Fredag d. 28. september kl. 10-14
Er du også ramt af plantefeber? Så skal du sætte kryds i kalenderen søndag d. 28. september kl.10-14. Her inviterer vi alle planteinteresserede til en hyggelig og lærerig dag i planternes tegn. Vi skal bytte planter og stiklinger med hinanden, høre spændende fortællinger om vores stueplanters historie, lave fine kreationer i vores kreaværksted og meget mere! Måske du endda vinder en plante med hjem?
ALLE er velkomne! Hele arrangementet er gratis at deltage i, når entréen til museet er betalt – bemærk der er 50 % rabat på entrébilletten i hele september måned.
- Voksen: 75,-
- Studerende, ældresagens medlemmer: 45,-
- Grupper pr. person (min. 10 pers.): 65,-
- Fri entré for børn og unge under 18 år.
Mød botaniker Anders S. Barfod og kunsthistoriker Pernille Leth-Espensen, som begge er en del af forskningsprojektet Skjulte Plantehistorier og bidragsydere til bogen Plantefeber. Verden i vindueskarmen. De vil sammen give to oplæg med spændende fortællinger og fun facts om orkidéen og ananassen. Anders og Pernille vil også være behjælpelige med at besvare planterelaterede spørgsmål fra publikum i løbet af dagen. Er du interesseret i at blive endnu klogere, er det muligt at købe bogen Plantefeber. Verden i vindueskarmen og andre spændende plantebøger fra Aarhus Universitetsforlag på dagen.
Program
10:00-14:00 Plante-byttebørs, krea-værksted og plantebogssalg
11:00-11:20 Oplæg 1. Orkidé: Plantefeber og plantejægere
12:00-12:30 Plantequiz med plantepræmier
12:40-13:00 Oplæg 2. Ananas: Fra kongelig frugt til konserves
14:00 Tak for i dag
Plantebytte//
Har du en stueplante eller et par stiklinger i overskud, så kom og byt dem til nye, når vi lægger op til museumsgæsternes eget plantebyttemarked i museumshaven. Lektor i botanik Anders S. Barfod vil være til stede til at gøre os klogere på de planter, vi har i vores hjem – han svarer gerne på diverse spørgsmål, du måtte have om dine planter.
Krea-værksted//
I krea-værkstedet kan du blandt andet lave plantecollager, eksperimentere med sol-print, lave dit eget bogmærke og meget mere – det er kun fantasien der sætter grænser.
Kom og byt, lær, leg og skab – vi glæder os til at se dig!