Fossilfestival 2025 – på sporet af fortiden
D. 20. september inviterer vi til fossilfestival på museet – en dag for alle, der har lyst til at gå på opdagelse i fortidens fascinerende fund
I museets café kan du møde vores eksperter, Thomas og Simon, som står klar til at identificere dine medbragte fund, samt dele spændende historier fra palæontologiens verden. Hvem ved, om de også selv medbringer en række flotte fossiler?
Er det bare en sten – eller har du fundet et 50 millioner år gammelt spor fra fortiden?
Hvordan kan man se forskel på sjældne sten og ægte fossiler?
Alt dette – og meget mere – kan vores eksperter hjælpe dig med at få svar på! Medbring derfor endelig dine egne fund, og lad dem blive undersøgt og identificeret.
Til de yngste fossiljægere (og barnlige sjæle) har vi et fossil-vendespil, hvor man kan lære at genkende nogle af de arter, der engang levede på vores jordklode.
Alle er velkomne – uanset om du har lommerne fulde af fossiler, eller blot er nysgerrig på, hvad vores skarpe fossil-eksperter kan fortælle om fortidens vidundere.
Vi ses i museumscaféen kl. 11.00–15.00
BEMÆRK
Aktiviteten er gratis, såfremt man har en gyldig billet til museet.
Gratis entré for børn og unge under 18 år.