Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk
Natur og Museum, 47. årg. nr. 4, 2008, 36 sider. Dette hæfte indgår i emnepakken: Pattedyr II
Hvordan ser man forskel på de to rottearter?
Forekomst og udbredelse.
Fysiske evner.
Rottens succes.
Sportegn.
Ynglebiologi.
Social adfærd.
Føde.
Fjender – dyr og mennesker.
Skadedyr eller nyttedyr?
Bekæmpelse.
Hvor mange rotter har vi?
Ny viden undervejs.
Supplerende læsning.
Alene talen om rotter vækker afsky og væmmelse hos mange. Vi kommer straks til at tænke på noget urent, ækelt og smittefarligt, som formerer sig med truende hast. Rotternes underjordiske færden i kloakkerne under vores huse og dermed risikoen for, at de pludselig dukker op i køkkenet eller gennem vandlåsen i toilettet, nærer frygten. Alligevel er de vævre og nysgerrige rotter populære kæledyr, og for medicinalindustrien er de uundværlige som forsøgsdyr i udviklingsarbejdet med ny medicin til mennesker.
Rotter er sociale dyr med en fascinerende adfærd. De kommer vidt omkring, for de kan springe langt og klatre højt på lodrette flader, og de er også gode til at svømme. Mest udpræget er dog deres trang til at udforske alt i deres omgivelser. Det sker ved at bide i det. Derfor er det faktisk sket, at sovende mennesker er blevet bidt af rotter. Samtidig nærer rotter en indgroet mistro over for alt nyt - og netop kombinationen af nygerrighed og mistro er en væsentlig grund til rotternes vellykkede tilpasning til et liv tæt på mennesket - altså vellykket set fra rotternes synspunkt.
Fra menneskets side gøres der store anstrengelser for at bekæmpe rotterne, men dyrenes medfødte forsigtighed over for bl.a. nyt foder gør det vanskeligt at bruge gift. Hvis en rotte får det dårligt inden for 6-7 timer efter, at den har ædt, undgår den det pågældende fødeemne i fremtiden. Derfor skal der langsomtvirkende midler til. Hvis en gift først virker flere dage efter, kan rotten ikke længere forbinde dårligdommen med den forgiftede føde. Den spiser gladeligt videre, og rotteungerne spiser det, de ser de voksne spise. I Danmark har man pligt til at melde forekomsten af rotter til kommunen, som har ansvaret for bekæmpelsen.
I hæftet fortælles i tekst og mange fine fotos om rotternes levevis og om resultaterne af adfærdsstudier af de “kloge” dyr. Forfatteren, Jens Lodal, som er ansat på Skadedyrlaboratoriet, er om nogen speicalisten, når det gælder rotter.
Andre har kigget på
Kragefugle
Af Allan Gudio Nielsen
2013/4
Giftige svampe
Af Torben Gang Rasmussen
1983/2
22 sikre spisesvampe
Af Torben Gang Rasmussen
2007/1
Relaterede varer
Døde dyr
Af Morten DD Hansen, Oskar Liset Pryds Hansen og Sebastian Klein
2018/4
Døgnfluer
Af Keld Mortensen
2018/3
Klima og naturen
Af Morten DD Hansen og Kent Olsen
2019/1