Tvepibet lobelie
Lobelia dortmanna
Beskrivelse
Tvepibet lobelie er en urteagtig, flerårig vandplante med hvidblå blomster.
Planten har en tæt roset af grundstillede, kødagtige blade med en længde på 2-7 cm. De er ovale i tværsnit, hule og opdelt i to rør, heraf navnet ”tvepibet”. Bladene er cylindriske, linjeformede og bøjer udad/nedad i spidsen. Farven er saftigt grøn.
Bladrosetten vokser som regel under vand.
Blomsterne er tragtformede og sidder ensidigt, nikkende på stænglen med et eksotisk udseende. Der er 8-9 blomster i et aks, og det rager op til 60 cm op over vandoverfladen. I de sjældne, næringsfattige ”lobelie-søer” kan bestandene være ret store.
Udbredelse
Tvepibet lobelie findes spredt og er ret sjælden i Jylland. Den mangler på øerne. En enkelt undtagelse er Gurre Sø i Nordsjælland, hvor tvepibet lobelie er genfundet siden 1991 sammen med andre arter som strandbo og liden siv, der er knyttet til de næringsfattige lobelie-søer. Genfundet skyldes forbedret vandkvalitet. Arten angives endnu også at vokse på Læsø.
I størstedelen af udbredelsesområdet er den sjælden efter voldsom tilbagegang, som sandsynligvis er sket på grund af næringsbelastning af dens vandmiljø.
Levesteder
Tvepibet lobelie er knyttet til lavvandede søer med rent, klart, næringsfattigt vand. Denne naturtype bliver hastigt sjældnere i takt med tilførslen af næringsstoffer fra spildevand, landbrugsjord og med nedbøren.
Planten gror under vand. Den er særligt knyttet til naturtypen ”lobelie-søer”.
I tørre tider kan tvepibet lobelie overleve oven vande, når blot grundvandet står helt op om rødderne.
Formering
Tvepibet lobelie er tvekønnet, og kønsorganerne er egentlig opbygget som en klokkeblomsts og dermed til insektbestøvning. Men da støvfanget åbner sig, inden griflen er skudt op gennem røret af sammenvoksede støvblade og støvtråde, bestøver planten sig selv. Griflen bliver da heller aldrig udragende som på en klokkeblomst. Tvepibet lobelie mangler derfor også nektar, som er standardlokkemaden for insektbestøvede blomster.
Frugterne udvikler sig i en to-rummet kapsel, der åbner sig ved to klapper foroven. Spredningen sker ved vinden, når den rusker de stive, visne stængler.
På dybt vand sætter tvepibet lobelie ikke blomst og formeres da vegetativt ved nye rosetter, der vokser ud fra den gamle roset. De rives let fri og transporteres langs bunden til nye voksesteder.
Anvendelse
Tvepibet lobelia blev tidligere anvendt i folkemedicinen. Plantens mælkesaft indeholder et giftigt alkaloid, lobelin. Listen over dens virkning er lang. Den er brugt mod astma, krampe og som brækmiddel. Den skulle desuden være nervestyrkende og slimløsnende, stimulere åndedrættet og virke sveddrivende, urindrivende m.m.
Foto: © Wilhelm Fabricius
