Stær
Sturnus vulgaris
Beskrivelse
Stæren er en korthalet spurvefugl med en metalskinnende fjerdragt og gult næb i yngletiden. I vinterperioden er dragten mattere og plettet, og næbbet er mørkt. Når stæren søger føde på jorden, spadserer den omkring i en opret positur, mens fx solsorten har en vandret kropspositur og hopper af sted.
Udbredelse
Stæren er udbredt i hele Europa fra det nordligste nord til den nordlige del af den pyrenæiske halvø, Sydfrankrig, Norditalien og Grækenland i syd. Mod øst går udbredelsen til Ural. Desuden er stæren indført til Nordamerika, Sydafrika, Australien og New Zealand.
I Danmark yngler stæren i hele landet. Stæren lever især af stankelbenslarver og andre insektlarver, som den finder i områder med kort græs. Den stærkt reducerede kreaturgræsning har indskrænket stærens fødesøgningsområder så meget, at bestanden er blevet halveret siden 1976. Der er flest stære i Københavnsområdet, i Vest- og Sønderjylland og på Bornholm. I København er der mange græsplæner i parker og haver, mens Sønderjylland og Bornholm stadig rummer mange kvæglandbrug.
Levesteder
Stæren anbringer sin rede i træhuller, under tagskæg eller i redekasser og gerne i nærheden af bebyggelse. Stæren er social og yngler helst i kolonier, hvor kun området lige omkring reden forsvares som et territorium.
Biologi
Passende redehuller er ofte en mangelvare. Derfor genanvendes de samme huller gerne mange år i træk af stærene, enten af det samme par eller af et nyt. Hullerne bliver derfor også gode levesteder for parasitter som lopper, lus og mider. Stæren har sin egen metode til at bekæmpe parasitterne. Den blander en mængde grønne blade i redematerialet, der ellers består af strå og fjer. Det er imidlertid ikke et tilfældigt udvalg af blade fra urter i nærheden. Urterne er udvalgt blandt arter, der udskiller naturlige insektbekæmpelses-midler, fx kodriver og malurt. På den måde mindskes antallet af parasitter i reden. Det er især hannen, som skaffer de grønne blade, og han fortsætter med at hente nye i hele redeperioden. Om efteråret vender stærene ofte tilbage til reden og fjerner gammelt redemateriale. Dermed fjernes sandsynligvis en del parasitter, så der er færre at bekæmpe næste forår.
Genetiske undersøgelser har vist, at op mod en tredjedel af stærerederne indeholder æg, som ikke er lagt af redens hun. En del stærehunner har en gøgeadfærd, hvor de sniger sig til at lægge et æg i en anden stærerede. De fjerner samtidig et af redens æg for at skjule, hvad der er sket. Derfor finder man undertiden stæreæg liggende på plænen. Tidligere troede man, at sådanne æg stammede fra hunner, som kom i pludselig læggenød og ikke kunne nå tilbage til deres rede. “Gøge-stærene” har deres egne reder og udruger deres egne unger, men får desuden ekstra afkom i de reder, som de har lagt deres “gøgeæg” i. Stærene er opmærksomme på gøgeadfærden og vogter deres rede omhyggeligt, men bevogtningen kan åbenbart ikke blive 100 % effektiv.
Danske stære overvintrer i England, Holland, Belgien, Nordfrankrig og Irland. Her er der store arealer med græs. I træktiden og om vinteren har vi til gengæld besøg af stære fra nord og øst. De mange stære samles på fælles overnatningssteder med tusindvis af fugle. Forinden samles flokkene fra store områder og kan til sidst om aftenen blive til en så stor flok, at den skaber “sort sol”.
Foto: © Naturhistorisk Museum