• Din kurv er tom
  • Støt os
  • Åbningstider
  • Nyhedsbrev
  • Presse
    • English
  • Besøg os
    • Åbningstider og entré
    • Find vej
    • Det sker
      • Kratlusker safari: The Big 5 - med Sara Kande
      • The Herds
      • Oplev vildhestene – med Peter Lassen
      • Ture med Morten DD
      • Dyr i by'r
        • Dyr i by'r Opgavehæfte
    • Udstillinger
      • BEETLES!
      • Fremtidsmennesket
      • Vores Natur
      • Ekspedition til Afrika
      • Den Globale Baghave
      • 99 arter
        • Behind the scenes
        • Besøg udstillingen 99 arter
        • Satelitudstilling 99 arter
        • 99 arter giveaway - spil
        • 99 arter giveaway - artbook
    • Butik og webshop
    • Café
    • Praktisk information
  • Skole & institution
  • Viden & forskning
    • Forskning
      • Forskningsstrategi
      • Forskningsområder
        • Kulturlandskabet
        • Jordbundsbiologi
        • Ferskvandsøkologi
        • Faunistik
        • Entomologi
        • Bioakustik
      • Forskningsberetninger
      • Forskningsprojekter på Molslaboratoriet
        • Nyere publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
        • Publikationer fra Hestehaveprojektet
        • Samlet liste af publikationer og rapporter fra Molslaboratoriet
      • Forskere tilknyttet Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet (CV og publikationer)
    • Samlinger
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Knogler
      • Animalsk sporsamling
      • Entomologisk tørsamling
      • Ferskvand
      • Springhaler
      • Mollusker
    • Naturlex
      • Fisk
      • Planter
      • Fugle
      • Krybdyr og padder
        • Projekt Glatsnogen - Danmarks tredje slangeart?
        • Atlasprojekt padder og krybdyr
      • Insekter
      • Pattedyr
      • Smådyr
    • Natur og Museum
      • Register over Natur og Museum
    • Ulv i Danmark
    • Rewilding på Molslaboratoriet
      • Information om projektet
      • Forskning og overvågning
      • Dyrene i projektet
      • Status
      • Spørgsmål og svar
      • Kort og foldere
  • Molslaboratoriet
    • Ophold
      • Værelser og faciliteter
      • Er der ledigt?
      • Prisliste
    • Ture
    • Hold din fest
    • Besøg os
      • Nationalpark TV
      • Skal man ha lov...?
    • Området
    • Om Molslaboratoriet
  • Om museet
    • Nyt Museum
    • Støt museet
    • Hvem er vi?
      • Medarbejdere
      • Ledige stillinger
        • Praktikanter efterår 2025
      • Frivillig
    • Organisation
      • Bestyrelse
        • Hans Skou
        • Aksel Bo Madsen
        • Hans Brix
        • Kristine Kilså
        • Inga Kofoed Andersen
        • Thomas J. Simonsen
        • Jakob Flyvbjerg Christensen
        • Niels Sejr Schriver
        • Mette Rønnau
      • Strategier
      • Årsberetning
      • Årsregnskab
      • Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering
        • Kvalitetsvurdering 2015
      • Vedtægter
    • Bæredygtighed og partnerskaber
      • Partnerskaber
      • Vennerne på Grøn Stue
        • NorthSide
        • Food Festival
        • Kapsejladsen
      • Museernes grønne fællesskab
      • Grønne foreninger
    • Presse
      • Pressefotos
  • Webshop
    • Natur og Museum
      • Efter årstal
      • Pattedyr
      • Fugle
      • Insekter
      • Fisk og havdyr
      • Andre dyregrupper
      • Planter, træer og svampe
      • Landskaber
      • Tværgående emner
      • Tilbudspakker: Levesteder
      • Tilbudspakker: Artsgrupper
      • Tilbudspakker: Årgange
    • Årskort
    • Gavekort
    • Støt museet
  • Forskning
  • Samlinger
  • Naturlex
    • Fisk
    • Planter
    • Fugle
    • Krybdyr og padder
    • Insekter
    • Pattedyr
    • Smådyr
  • Natur og Museum
  • Ulv i Danmark
  • Rewilding på Molslaboratoriet

Fakta                 

Længde: 152 cm

Vægt: 10-12 kg

Vingefang: 210-240 cm

Yngleperiode: Marts-juli

Antal æg/kuld: 4-8 æg

Antal kuld/år: 1 kuld

Rugetid: 34-38 dage

Ungetid: 120-150 dage

Bestand: 5.000 ynglepar (2000)

Levealder (max.): 28 år

Udbredelse, verden: Europa og vestlige Asien, udsat andre steder

Udbredelse, Danmark: I hele landet

Beskyttelse: Totalfredet

Anvendelse: Tidligere jagt til konsum, fjer til fjerpenne

Stand/trækfugl: Standfugl, vintertrækgæst fra øvrige Skandinavien

Stemme: En sagte grynten i yngletiden

Knopsvane

Cygnus olor    

 

Beskrivelse

En kæmpemæssig, hvid andefugl med lang hals og store, sorte fødder. Når knopsvanen svømmer, kan man på afstand se, at vingerne normalt er løftet lidt over ryggen, hvorved fuglen får et robust udtryk. Under svømning svajer halsen en lille smule. Næbbet er rødt med en sort knop. Når knopsvanen flyver, kan man tydeligt høre vingerne ”skære sig” igennem luften. Derpå kan man kende knopsvanen fra de to andre danske svanearter.

Hannens knop på næbbet er tydeligt større end hunnens, men ellers er de to køn nærmest ens.

Udbredelse

I Danmark forekommer knopsvanen i alle dele af landet, men noget spredt i især den vestlige og nordlige del af Jylland.

Knopsvanen er udsat i bl.a. Australien, New Zealand og USA, mest som en fryd for øjet. I det meste af Europa og det vestlige Asien er den naturligt forekommende.

Levesteder

Knopsvanen yngler i søer, oftest et enkelt par eller to, mens den på holme og små øer kan etablere egentlige kolonier med mange par. I vinterhalvåret ses den overalt i vore indre farvande. På dette tidspunkt besøges Danmark af mange svaner nordfra, men vinterbestanden kommer sjældent over 10.000.

I juli fælder knopsvanen alle sine store håndsvingfjer på en gang, og derfor er fuglen i en god måneds tid ikke i stand til at flyve. Derfor samles knopsvanerne på store, fælles fældepladser i lavvandede områder, især i Smålandshavet.

Biologi

Knopsvanen lever af vandplanter og alger, specielt ålegræs, vandaks, søsalat og kransnålalger, som den fisker op med sin lange hals. Knopsvanen har endvidere taget ved lære af sangsvanen og er om vinteren begyndt at gå på land, hvor den græsser på vinterraps m.m.

Knopsvanen er kønsmoden i en alder af ca. 5 år, hvorefter fuglene etablerer par – ofte for mange år i træk. Både han og hun forsvarer territoriet, mens kun hunnen ruger. Hannens knop på næbbet giver tydeligvis status – både over for hunner og andre hanner. Ællingerne er normalt grå, men en del kuld indeholder alligevel kridhvide unger, såkaldt polske unger. Fænomenet er genetisk bestemt.

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Ikke fordi den er specielt almindelig eller dansk, måske mere fordi H. C. Andersens grimme ælling vokser op og bliver til en knopsvane.

Tidligere var det – ligesom i dag – forbudt at jage knopsvaner, med mindre man var kongelig eller tilhørte adelen. Senere blev jagten hver mands eje, og knopsvanen blev efterhånden ekstremt sjælden i Danmark. I 1920 ynglede der således kun fire par her i landet. I dag er situationen heldigvis en anden for knopsvanen, idet man ved de fleste søer finder et eller flere ynglepar.

Knopsvaner smager udmærket, og man har fundet masser af svane-rester i gamle køkkenmøddinger. Fjerene har i århundreder været benyttet til skriveredskaber.

 

© Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum

Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77  
nm@nathist.dk

CVR: 29073910

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter - klik her

 

Molslaboratoriet

Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft

Tlf. 86 36 25 35 eller 86 12 97 77
molslab@molslab.dk

Museets åbningstider

Mandag: Lukket 
Tirsdag: 9-16 
Onsdag: 9-21 
Torsdag - Søndag: 9-16  

 

 

Følg os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev