Hvid vipstjert

Motacilla alba                            

Beskrivelse

Hvid vipstjert er ganske umiskendelig med sine rene sorte, hvide og grå farver, de lange ben og den lange hale, ”stjerten”, som ustandseligt vipper op og ned. I flugten kendes den på bølgeflugten og det bløde ”tsi-litt”-kald. Gamle fugle har sort hætte og strubeplet og en kridhvid kind, mens ungfuglene har gråhvidt hoved og generelt mattere tegninger.

Udbredelse

Der er hvid vipstjert overalt i det åbne land, og heldigvis er det en art, som har det godt. Dansk Ornitologisk Forenings standardiserede ynglefugletællinger, som foretages ca. 400 steder i landet, viser, at bestanden siden 1976 er blevet næsten tredoblet. Årsagen til denne fremgang er ukendt, men muligvis skal den findes i vinterkvartererne omkring Middelhavet, hvor fx et varmere klima om vinteren har gjort livet lettere for fuglene.

Levesteder

Hvid vipstjert er om nogen knyttet til gårde og dyrehold. Her lever den af fluer, småbiller, edderkopper og andet kravl, som den drøner rundt og fanger på jorden. Vipstjerten er langbenet og løber meget hurtigt, og i den forbindelse er en lang hale særdeles velegnet til at styre med i de lynsnare udfald mod byttet. Som hurtigløber er vipstjerten selvsagt ikke glad for langhårede marker eller skove. Den vil have gårdspladsens brosten, møddinger, industriområder, stenede strande eller en stor parkeringsplads med lidt ukrudt inde midt i byen.

Biologi

Vipstjerten med den lange hale er en af landets mest karakteristiske fugle, og da den tillige er både almindelig og tillidsfuld, bør den være kendt af alle. Den har i mange hundrede år været en fast bestanddel i bondens vejrvarsler: ”Når vipstjerten kommer, er vinteren slut for alvor”, og ”Når vipstjerten kommer hjem til gården, bliver det regnvejr”. Vipstjerten er vel en af de første ægte forårsbebudere, for både lærken, stæren og viben kan blive tvunget sydpå igen, hvis vinteren slår igen. Når vipstjerten kommer, er det forår!

Som det er tilfældet hos langt de fleste småfugle, yngler også vipstjerten allerede som etårig. Reden anlægges i læ på fast underlag, fx i brændestabler, under tagsten, i udhuse eller i stendiger. Når vi kommer hen i slutningen af april, og der bliver rigeligt med insekter, lægger hunnen æg, og efter en lille måned er der flyvefærdige unger i reden.

Ungerne er grålige med en lidt kortere hale, og selv om de er i stand til selv at fange deres føde, forfølger de ofte forældrene hen over gårdspladsen for at få en bid flue. Når ungerne kan stå helt på egne ben, er der ofte rigelig tid til, at de voksne fugle kan nå at udruge endnu et kuld. Vipstjerten lever af animalsk føde, og den er ikke kræsen. Alt, der kan overmandes, ryger indenbords!

Med den første mildning efter 10. marts ankommer vipstjerten til Danmark og sætter sig straks op på tagryggen, hvor den synger dagen lang. Som hos de fleste trækfugle er det hannen, der kommer først, for han skal jo lige nå at etablere et godt territorium, inden ”hønsene” ankommer! I det efterfølgende halve års tid kan vi nyde vipstjertens hyggelige selskab, inden den i september-oktober igen drager sydover. Trækket om efteråret er ofte ganske intenst, og på sydvendte pynter og kyster kan man på en god dag sagtens se over 500 vipstjerter, som i den karakteristiske bølgeflugt flyver ud over vandet i småflokke.

Foto: © Naturhistorisk Museum