Ålekvabbe

Zoarces viviparus                      

Beskrivelse

Ålekvabben har en lang, tilspidset kropsform med sammenhændende ryg-, hale- og gatfinne. Rygfinnen har bagest en serie korte finnestråler.

Ålekvabben har grøntfarvede ben ligesom hornfisken. Farven skyldes det ganske uskadelige farvestof vivianit.

Ålekvabbens skind er meget slimet, og dens skæl er meget små. Den slimede hud holder på fugtigheden og sætter ålekvabben i stand til at holde sig levende ude af vandet i land tid.

Farven varierer meget, men er generelt brunlig med et mørkere mønster på siderne.

Ålekvabben kan forveksles med tangspræl, men ålekvabbens hoved er større, og kroppen er længere. Ålekvabben kaldes også ålebusse.

Udbredelse

Ålekvabben er udbredt fra Petjora i det nordligste Rusland til Den engelske Kanal ud for Normandiet. Den træffes også i brakvand og går ind i Østersøen, helt op i Botniske Bugt.

Levesteder

Ålekvabben er en udpræget bundfisk, der normalt altid opsøger steder med skjul som stenrev, tangbælter. Den findes normalt på 2-20 meters dybde i algezonen. Ålekvabben er normalt en standfisk, men den søger dog ud på dybere vand om vinteren.

Biologi

Ålekvabben har en ganske smidig krop. Selvom den mest holder til ved bunden, har den ingen problemer med at svømme op i vandsøjlen. Hvis man skræmmer den, søger den straks skjul under en sten eller i tang, eller den graver sig ned i bunden.

Den er mest aktiv om natten. Dog ses den hyppigere om dagen på dybere vand.

Ålekvabben er en af de meget få fisk, der føder unger. Ålekvabberne parrer sig i sensommeren i august-september og er drægtige i ca. 4 måneder. Ungerne er ved fødslen 35-55 mm lange og holder med det samme til ved bunden. Antallet af unger i et kuld er meget afhængigt af hunnens størrelse, men det ligger mellem 10-400.

Ungerne bliver kønsmodne som 2-årige, når de er omkring 17 cm lange.

Føden består af snegle, dansemyggelarver, krebsdyr og fiskeyngel. Ålekvabben ædes gerne af rovfisk og skarver.

Foto: © Philippe Provencal