Egern

Sciurus vulgaris                          

 

Beskrivelse

Egernet kendes nemt på sin lange, buskede hale og oprette holdning. Øjnene er store og noget fremadrettede, og ørerne har karakteristiske toppe, som fældes om sommeren og vokser ud igen om efteråret. Pelsfarven varierer meget. Bugen er altid hvid, men flanker og ryg kan have forskellige røde, brune eller sorte nuancer. De bornholmske egern, som tilhører en anden underart end de øvrige danske egern, er om vinteren mere grå på ryg og flanker. Han og hun ligner hinanden i størrelse og udseende.

Udbredelse

Egernet er registreret næsten overalt i Danmark, men på det nordlige Fyn og i et bælte tværs over Jylland fra Kolding til Esbjerg er der meget få fund. Desuden mangler det på en række større og mindre øer, fx Fanø, Rømø, Als, Ærø, Langeland og Samsø. Den vide udbredelse i Danmark er ret ny, idet der omkring år 1900 kun fandtes egern på Fyn og Midtsjælland samt nogle få steder i Jylland. De meget mørke egern findes især på Fyn og i Sønderjylland, men ellers har gentagne udsætninger bevirket, at oprindelige og udsatte bestande har blandet sig meget.

Levesteder

Egernet findes især i blandede skove, men kan også findes i rene nåle- eller løvskove. Det søger gerne ind i parker og i haver med træer. Egernet foretrækker skove med et godt udbud af fødeemner. Især er det afhængigt af frø fra gran, fyr eller bøg. Skoven skal være af en vis størrelse for at opfylde kravene til levested, og det er vigtigt, at der ikke er for stor afstand til andre, større skove, hvis en bestand skal kunne opretholdes. Egernet hævder territorium over for artsfæller af samme køn. Territorierne er på 2-4 hektar, størst hos hannerne, hvis territorier derved overlapper flere hunners.

Biologi

Egernets hovedføde er frø af nåletræer. Om vinteren spiser det undertiden også blomsterknopper af gran, hvor afbidte skud kan ses på skovbunden som såkaldt "afspring". Desuden spises frø af løvtræer, bl.a. bog og agern. Efter gode frøår er egernets formering og overlevelse bedre end i år uden frøproduktion, hvor yngleaktiviteten helt kan ophøre. Når der er overskud af frø, kan de gemmes i nedgravede depoter. Om efteråret spiser egernet mange svampe, bær og frugter. Tidligere havde egernet ry for at være æggerøver og blev jaget af denne grund. Egernet bygger flere kuglerunde reder, som det skifter imellem. Yderst består de af kviste og indeni af optrevlet græs, mos og blade. Om sommeren søger egernet føde i flere perioder af døgnet, mens det om vinteren kun har en enkelt daglig fødesøgningsperiode og ofte opholder sig i længere tid ad gangen i reden. 

 

Foto: © Naturhistorisk Museum 

Fakta                 

Kropslængde: 20 cm

Halelængde: 15-20 cm

Vægt: 250-450 g

Parringsperiode: Januar-marts

Drægtighedstid: 38 dage

Antal unger/kuld: 3-6

Antal kuld/år: 1-2

Levetid (max): 6-7 år

Udbredelse, verden: Fra De britiske Øer i vest og Middelhavet i syd helt over mod den nordøstlige del af Kina. Indført mange steder i Europa. I England er egernet i voldsom tilbagegang på grund af konkurrence fra det indførte, nordamerikanske grå egern.

Udbredelse, Danmark: Næsten hele landet

Beskyttelse: Totalfredet

Anvendelse: Ingen. Tidligere anvendt til pelsværk.

Fjender: Alle rovdyr: ræv, mårdyr, ugler, rovfugle

Andre navne: Rødt egern (i modsætning til det amerikanske grå egern)

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk