Svinet

Af Liat Romme Thomsen

2009/4

Varenummer: 020094

kr.60,00

Natur og Museum, 48. årg. nr. 4, 2009, 36 sider. Dette hæfte indgår i emnepakken Pattedyr II

Slægtskabsforhold
Tamsvinets udseende og vækst
Tamsvinets adfærd og levevis
Er svin intelligente?
Tamsvinets sygdomme
Svineproduktion i Danmark
Velfærdsproblemer i moderne svinedrift
Gris på gaflen
Svin som forsøgsdyr
Andre anvendelser af svin
Tro, myter og sagn om svin
Supplerende læsning

Årets julehæfte fra Natur og Museum handler om dyret, der er storleverandør af julesul til danske middagsborde og i øvrigt leverer kød til køkkener mange steder verden over. Omkring 1950 var dansk svineproduktion baseret på mange småbrug, som hver producerede 12-13 slagtesvin. I dag er der tale om en gigantisk masseproduktion fordelt på forholdsvis få bedrifter, som årligt leverer over 21 millioner svin til slagtning. Historien om industrisvinet giver mindelser om Sæhrimner – den berømte gris, som vikingerne i Valhalla kunne blive ved med at skære kød af.

I dette hæfte fortælles om vildsvin og tamsvin, om industrisvin og frilandsgrise, om svin i forskellige kulturer, om grønne grise samt om svin i andre og til tider uventede sammenhænge, fx som lærred for en kunstnerisk tatovør!

Til historien om tamsvinet i Danmark hører desværre også velfærdsproblemerne i moderne svinedrift. Det er en af grundene til, at der er i de senere år er lavet mange undersøgelser af tamsvins naturlige adfærd, bl.a. af forfatteren til nærværende hæfte. Ligesom de andre medlemmer af svinefamilien er tamsvin sociale dyr. Under naturlige forhold lever de gerne sammen i små grupper med en stærk rangorden, som etableres allerede i de første dage efter fødslen. De kommunikerer ivrigt med hinanden og har et stort repertoire af lyde. Især hørelsen og lugtesansen er vigtige for de nygerrige og meget lærenemme dyr.

“Jeg kan lide svin. Hunde ser op til os. Katte ser ned på os. Svin behandler os som ligemænd”, skal Winston Churchill have sagt. Svinet ligner i hvert fald mennesket på flere punkter end rotter og mus og bruges derfor bl.a. som forsøgdyr – både til at teste nye behandlingsmetoder og til at studere udvikling af sygdomme som fx Alzheimers. Kirurger øver sig på svin, før de får lov til at operere mennesker.

Med en marcipangris som en julehilsen på bagsiden sluttede endnu en fin årgang af Natur og Museum, som i øvrigt bød på fabeldyr, mistelten og uintelligent design. Det bliver spændende at se, hvilke emner der kommer under behandling næste år.