Gul åkande
Nuphar lutea
Beskrivelse
Gul åkande er en flerårig vandplante, der hvert år skyder nye blade fra jordstænglen. De første blade er undervandsbladene. De ses allerede i begyndelsen af juni. De store flydeblade og blomsterne fremkommer i slutningen af juni, og blomstringen varer til sidst i august eller begyndelsen af september.
Blomsten er gul. De 5-6 store bægerblade danner en åben skål, der kan ses på lang afstand, mens kronbladene er små og sidder under frugtknuden. De fungerer som ”honningblade”, der producerer nektar. Der er mange, ligeledes gule støvdragere. Frugtknudens top er en skive, hvor rækker af støvfang sidder som stråler fra midten. Blomsten sidder for enden af en stiv stilk, der er steget op til vandoverfladen fra jordstænglen. Ofte er blomsten hævet 5-15 cm over vandoverfladen.
Bladstænglen er trekantet i tværsnit (i modsætning til hvid nøkkeroses runde stængel) og op til 5-6 meter lang. Gennem stænglen løber luftfyldte rør, der sørger for luft til rødderne.
Bladets nerver forgrener sig ud mod bladranden, men danner ikke netværk. Der findes to slags blade. Den ene type er ret små og lyse og kommer ikke op til overfladen. Den anden type bliver op til 25 cm lange og er brede, ovale og med et dybt indsnit. Det er blanke, mørkegrønne blade, der flyder på vandoverfladen.
Frugtknuden kan ligne en kande uden hank. Den er opdelt i rum, der sidder som ”skiverne” i en appelsin. I hvert kammer sidder en lille stak flade frø.
Liden åkande ligner, men dens blade er kun halvt så store som gul åkandes og blomsterne er blege og meget mindre. Liden åkande er meget sjælden.
Gul åkande indeholder giftstoffer, som ved indtagelse hæmmer hjernen og centralnervesystemet og kan forårsage dødsfald.
Udbredelse
Gul åkande er en almindelig plante. Den findes i damme, søer og langsomt flydende åer over hele landet, bortset fra Læsø, Anholt, Samsø og Langeland (1980).
Levesteder
Den gule åkandes jordstængler breder sig i dyndet på bunden af vandhuller, søer og langsomt flydende åer samt i damme og dybe grøfter/kanaler. Den trives i både næringsrige og næringsfattige vande. Stænglerne danner tætte undervandsskove, hvor fisk og vandinsekter holder til. Bladene kan dække vandoverfladen og skygge for andre vandplanter. På den måde er gul åkande en vigtig brik i den økologiske sammenhæng.
Formering
De duftende, gule blomster tiltrækker insekter, der sørger for bestøvningen.
Frugten udvikler sig under vandet, da stænglen krøller sig sammen efter befrugtningen. Frugtkapslen består af noget svampet væv, som er fyldt med luftbobler og slim. Når frøene er modne, løsner frugten sig fra stænglen og stiger op til overfladen. Her går den i opløsning og revner, lidt ligesom i ”appelsin-skiver”. Hver del indeholder en lille stak skiveformede frø, der holdes sammen af rester af den luftfyldte slim. Luftboblerne holder for en tid frøene flydende på overfladen, hvor de kan drive med strømmen. Når slimet opløses, synker frøene ned på bunden, hvor de spirer og slår rod.
Frømodningen og spredningen sker i det sene efterår.
Anvendelse
Planten er stærkt giftig. Ligesom hvid nøkkerose er den blevet anvendt i folkemedicinen til at dæmpe elskovslysten. Den har også været brugt mod forskellige sygdomme. I de seneste godt 300 år har den dog været ude af medicinen.
Gul åkande findes udplantet i enkelte parker, men bruges næppe meget som haveplante.
Foto: © Wilhelm Fabricius
