Stor vandsalamander

Triturus cristatus                       

Beskrivelse

Stor vandsalamander kendes bl.a. på den vortede hud. I yngletiden har hannen en høj, savtakket kam på ryggen. Desuden har han en elfenbensfarvet stribe midt på halen. Bugen er orange med store, sorte pletter. I øvrigt er dyrene mørkt grå eller næsten sorte med spredte, hvide vorter. På land kan kønnene skelnes på, at hannens kloak er sort, mens hunnens er gul. Stor vandsalamander kendes nemt fra de to andre salamanderarter på den vortede hud.

De haletudselignende larver kendes bl.a. på de ydre, buskformede gæller.

Udbredelse

Stor vandsalamander er almindelig i det meste af landet, men fåtallig i Vestjylland og Vendsyssel. Desuden mangler den på flere øer. Arten er hyppigst i det sydøstlige Danmark.

Stor vandsalamander findes i en stor del af Europa, bortset fra den Iberiske Halvø, Italien og det nordligste Skandinavien. Generelt ligger artens nordgrænse lidt sydligere end lille vandsalamanders.

Levesteder

Stor vandsalamander foretrækker solbeskinnede, rene vandhuller med god plantevækst, helst i eller i nærheden af skov. Arten findes sjældent i vandhuller med fisk, som æder æg og unger.

Om efteråret forlader de fleste dyr yngledammen og opsøger steder, hvor de kan overvintre frostfrit. Da støder man undertiden på salamandre i brændestakke, kældre og brønde, hvor de ofte forveksles med firben.

Biologi

Stor vandsalamander kommer frem fra dvalen og opsøger vandhullerne i marts-april. Parringen foregår 2-3 uger efter, de er kommet til vandhullet. Et indviklet parringsspil ender med, at hannen afsætter en spermatofor (sædpakke), som hunnen optager i sin kloak. Æggene klækkes i løbet af et par uger.

Sidst på sommeren eller hen på efteråret forvandler larverne sig til voksne og går på land. Nyforvandlede dyr går på land fra midt i august til midt i oktober. Overvintringen sker især i jordhuller, men kan også foregå i vand.

Hanner bliver kønsmodne i 3-4 års alderen, og hunnerne som 3-5-årige.

Stor vandsalamander er et rovdyr, der lever af alskens smådyr. I vandet er det især krebsdyr som dafnier og vandlopper samt snegle og haletudser, men den går ikke af vejen for at æde ynglen af egen art. På land tages bl.a. insekter, orme og snegle. Larverne lever især af dafnier og vandlopper.

Foto: © AQUA