Springfrø

Rana dalmatina                          

Beskrivelse

Springfrøen kendes nemmest fra de andre brune frøer på de lange bagben. Hvis man lægger bagbenet op langs kroppen, når hælen frem foran snuden. Desuden har springfrøen røde knopper under tåleddene. Et andet muligt kendetegn er, at trommehinden er stor og sidder tæt på øjet.

Mens butsnudet frø og spidssnudet frø har en højlydt kvækken, høres springfrøen kun på nært hold, da den ikke har kvækkeposer og kun kvækker under vandet. Lyden kan minde lidt om en fjern fiskekutter.

Springfrøen kan foretage ganske flotte spring – helt op til en meter i højden og to meter langt, hvis den bliver forskrækket.

Udbredelse

I Jylland findes springfrøen kun på Endelave. Ellers er den udbredt på Bornholm, Lolland-Falster, Møn, på øerne i Det Sydfynske Øhav og langs kysterne af Fyn og Sydsjælland. I 1969 blev den udsat nord for Hillerød, hvorfra den siden har bredt sig.

Springfrø er udbredt i store dele af Mellem- og Sydeuropa fra Bretagne i vest til Karpaterne i øst. Nordgrænsen for den sammenhængende bestand går ved Harzen. Bestandene i bl.a. Danmark og Sydsverige er helt adskilt fra artens øvrige udbredelsesområde.

Levesteder

Springfrøen yngler i alle typer vandhuller, hvis de ikke er for forurenede. Desuden undgår den helst vandhuller med fisk eller ænder, der kan æde ynglen.

Efter yngletiden opholder frøerne sig i en form for dvale i dammen, inden de går på land i maj. De opsøger nu sommeropholdsstederne, der typisk er solrige løvskove, skovenge og hegn. De kan ligge ret langt fra vandhullet, ofte 100- 700 m væk.

Springfrøerne går i dvale fra sidst i oktober til lidt ind i november. I Danmark foregår dvalen oftest på land.

Biologi

Springfrøerne kommer normalt frem af dvalen og vandrer til vandhullerne i marts, når nattemperaturen er over 3° C. Springfrøen er dermed den tidligst ynglende padde i Danmark. Æggene lægges omkring 1. april, i milde vintre allerede sidst i februar!

Springfrøen lægger æggene i kugleformede klumper. Til forskel fra de andre brune frøer lægger springfrøen sine ægklumper enkeltvis fordelt langs vandhullets bred. Ofte holdes de fast af en plantestængel, som går tværs gennem ægklumpen.

Haletudserne klækkes, når de efter 20-40 dages udvikling er 7-9 mm. Ægklumpens gelémasse virker som et drivhus, hvor temperaturen kan være flere grader højere i midten af klumpen end i det omgivende vand. Æggets udviklingstid er meget afhængig af temperaturen. Haletudserne forvandles til små frøer efter ca. 70 dage. Udviklingstiden er altså lang sammenlignet med de andre brune frøers.

Voksne springfrøer lever af mange forskellige slags insekter, edderkopper, mejere, tusindben, bænkebidere, snegle og regnorme. Haletudsernes føde er især encellede alger. 

Foto: © AQUA