Krikand

Anas crecca    

Beskrivelse

Krikanden er en meget lille svømmeand, kun halvt så stor som de fleste andre.

Hannen har i pragtdragten (yngledragten) rødbrunt hoved med bred, metalgrøn maske gennem øjet og bagover. Feltet er indrammet af en korngul linje. Der går også en gul streg fra forkanten af øjet ned mod basis af næbbet. Undergumpen er flot gul. Hannen har grågult bryst med mørke felter. Ryggen og kropssiderne er fint gråsort vatteret.

Hunnen virker meget lille. Den ligner en miniature-gråand. Den er brun med mørk pande og isse. En lys streg langs sidekanten af halen er ofte et godt kendetegn på afstand.

Begge køn har desuden et grønt metalglinsende vingespejl med en markant hvid forkant.

I sommerdragt ligner de to køn hinanden.

Navnet har krikanden fået på grund af sin markante stemme, der høres når mange krikænder er samlet – ikke mindst på ynglepladserne.

Udbredelse

Krikanden yngler spredt over hele Danmark, men er ikke særlig talrig. Uden for Danmark yngler den i det nordlige Europa, især på den skandinaviske halvø er den almindelig. Den findes også i Asien og Nordamerika.

Levesteder

Krikanden yngler i moser og lavvandede søer. Krikanden er en temmelig sky fugl, så man ser den ofte først, når den pludselig flyver væk. Uden for yngletiden kan trækfuglene ses i oversvømmede områder, i vige og andre vådområder.

Langt de fleste skandinaviske krikænder overvintrer i Storbritannien, Holland og Frankrig. Undervejs passeres Danmark, og vi kan se rastende flokke mange steder, ikke mindst i Vestjylland. Krikandetrækket begynder allerede i starten af august, men topper i oktober. I marts-april ses returtrækket.

Biologi

Krikanden yngler altid nær vandet. Typiske yngleområder er små, sure og vegetationsfattige hedesøer og kær.

Reden anlægges i en fordybning i jorden, gerne under en busk. Den fores med visne blade, visne græsstrå og dun. Sidst i maj lægges et kuld hvidgule æg. Kun hunnen ruger på æggene, og det er også kun hende, der tager sig at de små ællinger.

Ællingerne forlader hurtigt reden, og efter 22 dage er de klar til at flyve og klare sig selv.

Krikænder lever om vinteren af forskellige vandplanter og deres frø. Om sommeren spiser de også insekter og orme. De finder føden ved at gå langsomt frem, mens de filtrerer mudderet med deres næb – de snadrer. 

Foto: © Philippe Provencal