Pighaj

Squalus acanthias                    

Beskrivelse

Almindelig pighaj er en af verdens almindeligste hajer. Den kendes især på, at der foran hver af de to rygfinner sidder en stor, spids pig. Piggene er formodentlig ikke giftige. De højst ubehagelige sår, der kommer efter nærkontakt med en pig, skyldes snarere et angreb af bakterier.

Ellers er pighajens udseende som prototypen på en haj: grålig ryg og sider, lys bug, torpedoformet krop med spids snude og asymmetrisk halefinne. Munden sidder på undersiden af hovedet, og gebisset består af fem rækker, hver med 24-28 skarpe tænder.

Huden er besat med utallige små hudtænder, der alle vender bagud. Hudtænderne er med til at mindske hajens vandmodstand – og huden kan blive til et fortrinligt stykke sandpapir!

På undersiden af snuden er pighajen tæt besat med små, sorte prikker, kaldt Lorenzini-ampuller. De er hajens sjette sans, den elektriske følesans. Enhver arbejdende muskel, fx et hjerte, frembringer et lille elektrisk felt, som pighajen kan registrere. Det er en uhyre effektiv sans. Pighajen kan fx registrere en nedgravet fisk på 30 meters afstand.

Der er tydelig kønsforskel. Hos hanner er bugfinnerne omdannet til to markante parringsorganer, som hunner selvsagt mangler.

Pighajen er udrustet med en enorm lever. Op til 20 % af kroppen kan udgøres af leveren. Den store, olieholdige lever menes at være specielt udviklet til at give hajen opdrift, og dermed kompensere for den manglende svømmeblære.

Udbredelse

Almindelig pighaj findes i spredte bestande i tempererede og subarktiske farvande på både den nordlige og den sydlige halvkugle. Den kommer sjældent tættere på Danmark end Nordsøen og Skagerrak.

Levesteder

Pighajen lever på 10-200 meters dybde, men den kan gå helt ned til 1500 meter. Om sommeren kan den komme helt ind under land, så den kan fanges med stang af lystfiskere.

Pighajen holder primært til på blød bund i såvel oceanerne som kystnært i vandtemperaturer på 6-15° C.

Den er en udpræget vandrer, som gerne tager turen tværs over de store oceaner. En pighaj, der blev mærket ud for staten Washington, dukkede syv år senere op ved Japan efter en svømmetur på 6.500 km over Stillehavet.

På vore breddegrader er der flest pighajer ved Shetlandsøerne om sommeren, mens de om vinteren flytter hovedkvarteret til farvandet ved Norge.

Biologi

Pighajen er en stimefisk, der ofte optræder i endda meget store stimer på op til 20.000 fisk. Tit består stimerne af enten hunner, hanner eller teenagere, men blandede flokke ses også.

Almindelig pighaj har indre befrugtning. Hannen overfører sin sæd direkte til hunnen via sine to parringsorganer. De befrugtede æg ligger frit i æggelederen, for hunnen har ingen livmoder. Drægtigheden varer 18-22 måneder, og dermed er pighajen – sammen med elefanten – indehaver af rekorden for drægtighedslængde blandt hvirveldyr.

I vores del af verden føder almindelig pighaj sine unger om vinteren. Arten vokser særdeles langsomt og bliver sent kønsmoden. Hanner er ca. 10 år og hunner ca. 12 år gamle, før de kan yngle. Heldigvis bliver pighajer også relativt gamle, så selvom de kun får ganske få unger hvert andet år, når de alligevel at sætte tilstrækkeligt med afkom i verden til at sikre artens beståen. Desværre er der verden over en enorm kommerciel interesse for hajer til konsum og medicin, så bestanden af pighaj er som alle andre hajbestande i voldsom tilbagegang.

Pighajen er konstant på jagt efter føde. Den kaldes også havets ulv, idet en stime pighajer leder tankerne hen på et kobbel jagende ulve. Den lever mest af sild og forskellige torskefisk som torsk og sej samt andre, mindre stimefisk. Men også hvirvelløse dyr som blæksprutter, rejer, krebsdyr og vandmænd er på menukortet.

I Danmark gider vi ikke spise noget så kedeligt som pighaj – det går straks bedre, hvis vi kalder den for ”kongeål”. I England sælges den under betegnelsen ”rock salmon” som fish & chips, og i Tyskland som ”havål”. Så bare man giver den et tillokkende navn, er alle glade, undtagen måske pighajen!

Foto: Rick Starr, NOAA/CBNMS