Aborre

Perca fluviatilis

Beskrivelse

Aborren er bygget som en klassisk benfisk med to rygfinner, to brystfinner, to bugfinner og en gatfinne foruden den trekantede halefinne. Aborrens forreste rygfinne er med pigstråler, mens den bageste er en såkaldt blødfinne uden pigge.

På gællelåget sidder en stor, fri pig med barberbladsskarp bagkant. Både den og rygfinnens pigge kan være en særdeles ubehagelig oplevelse, så man skal passe på fingrene. Aborren kan gabe over et ret stort bytte.

Aborren kan forveksles med sandart. Sandart mangler dog den frie pig på gællelåget og har en mere langstrakt krop end aborren. Også hork ligner, men dens rygfinner er sammenhængende, ikke todelte.

Aborren er en utrolig farverig fisk med rød-orange bug-, gat- og halefinne. Kroppen er prægtigt grøn med mørke tværstriber.

Udbredelse

Aborren er udbredt over næsten hele den nordlige halvkugle, men mangler dog i et område i Nordamerika og det østligste Sibirien. I Danmark er aborren meget almindelig og udbredt. Den findes overalt i ferskvand og fjorde samt i Øresund og Østersøens kystnære områder.

Levesteder

Aborren kan leve næsten overalt i brak- og ferskvand. Den lever i vandløbssystemernes ferske vand, men kan gå ud i saltvand med et indhold på omkring 18 promille (= brakvand). Man finder den både som bundfisk i dybe søer, i rankegrødebæltet og helt ind i rørskoven, men den kan også træffes frit i vandet.

I vandløb træffes aborren mest i åer og går gerne ud i flod- og fjordafsnit. Det er stort set kun i hurtigt strømmende vand, den ikke bryder sig om at være. Den kan dog sagtens krydse disse vandløb.

Aborren optræder altid i flok – fra småflokke på nogle få individer til meget store flokke. Aborren er derfor en særdeles vigtig fisk i forhold til især de større søers økologiske kvalitet. Hvis der er mange aborrer, vil de æde rigtig mange af de zooplanktonædende karpefisk. Da zooplankton græsser på planteplankton, bl.a. grønalger, bliver resultatet renere vand, når der er mange aborrer i en sø.

I småvande som tørvemoser vil en aborrebestand ofte udvikle sig til en såkaldt ”tusindbrødrebestand”, som består af næsten lige store individer på blot 50-100 g.

Aborren kan ikke leve i vand med en ilt-koncentration under 3 ml/l og er derfor følsom for iltsvind.

Biologi

Når aborrerne leger, samler de sig i store stimer på lavvandede områder. Det sker ofte efter, at de er vandret ind fra brakvand eller fra søernes dybe dele. Legen foregår i april ved vandtemperaturer på 7-8° C.

Der kan være rigtig mange æg i en hunaborre, op til 200.000 i en hun på 1 kg. Æggene er specielle, fordi de inde i hunnen ligger omgivet af et slimhylster. Efter gydningen suger slimen vand til sig, så æggene ligner tynde bændler med ”kaviar” i. Aborren opsøger nedhængende buske, træer eller kraftige vandplanter, som de kan hænge ægbændlerne på – ganske som guirlander på et juletræ. I Sverige lægger man grantræer ned i klippesøer, så aborrerne har noget at hænge deres æg på. Det sikrer en god iltforsyning til æggene i forhold til, hvis de blev lagt på bunden. Æggene klækker efter et par uger. Ved klækningen er larverne allerede en 5-6 mm lange. De lever frit i vandet, indtil de ved en længde på et par centimeter søger ind mod bredvegetationen, hvor de slår sig sammen i store stimer.

Aborrens larve æder mest plankton som dafnier og vandlopper. De mindre aborrer foretrækker smådyr, fx insektlarver, krebsdyr og fiskeyngel, mens de større eksemplarer især lever af fisk som skaller og løjer m.fl.

Aborren er et vigtigt fødeemne for sandart og gedde. 

Foto: © Naturhistorisk Museum