Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med Molslaboratoriets rewildingprojekt
Hvor stort er arealet?
Rewildingarealet udgør 120 hektar eller 1,2 kvadratkilometer. Hele arealet er indhegnet med ét stort hegn på 10,2 km.
Hvorfor fodrer I ikke dyrene?
Dyrene i rewildingprojektet skal finde deres mad naturligt på arealet.
Intentionen er at, vi skal have så naturligt græsningstryk som overhovedet muligt. Græsningstrykket handler om forholdet mellem antal dyr og mængden af tilgængeligt foder på det pågældende areal. Hvis vi fodrer dyrene, vil der overleve nogle af de dyr, som egentligt skulle være taget ud i løbet af vinteren. I de to vintre, der er gået siden projektet startede i november 2016, har det ikke været nødvendigt at tage dyr ud på grund af afmagring.
Er det ikke synd for dyrene, at de går ude året rundt og ikke bliver fodret?
Det mener vi ikke. De dyr, der går på Molslaboratoriets arealer, lever det liv, som de er skabt til. De vandrer så langt, som hegnet tillader det. Og de beslutter selv, hvor de vil opholde sig, hvor og hvad de vil spise.
Hvordan med loven om at dyr skal tilses jævnligt?
Dyrene bliver tilset jævnligt. Ud over det normale tilsyn bliver der foretaget body condition score på alle individer hver 14 dag – oftere hvis der er behov.
Har dyrene adgang til vand?
Dyrene har adgang til vand i de drikketrug, der findes rundt omkring på arealet samt i Slette-søen. Mølleåen kunne også være en mulighed, men af hensyn til vandløbet vil det kræve en form for etablering af drikkestedet - og tilladelse fra Syddjurs Kommune.
Hvor mange dyr kan der være på arealet?
Vi kommer aldrig til at kunne sætte et absolut tal på, hvor mange dyr der kan være på arealet. Dyretætheden er afhængig af den tilgængelige føde om vinteren. Da vintrene i Danmark er meget forskellige, vil der være milde vintre, hvor alle dyr overlever og hårde vintre, hvor flere dyr har svært ved at klare sig. Vores måling af body condition score vil være afgørende for, om dyr skal tages ud.
Hvad er body condition score?
Ordene kan ikke rigtigt oversættes til dansk, men det betyder i praksis, at vi vurdere dyrene på fem parametre med et resultat fra 5 – 1 (5 er bedst og 1 er lavest). Parametrene er ribben, rygrad, hofter, hale og pels. Hvis vi vurderer et dyr til at være på en ”2’er” i tre kategorier, bliver det tilset ekstra tit, og vi tilkalder eventuelt dyrlæge for ekstra kontrol. Det kontrolleres også, om dyrene har andre udfordringer og defekter fx. at de ikke kan stå, gå eller spise
Lader I dyrene dø af sult?
Der kommer ikke til at ligge dyr på Molslaboratoriet og dø af sult. I praksis foregår det sådan, at dyrene bliver vurderet løbende på et antal parametre bl.a. deres fysiske tilstand, fx. pelsens tilstand, deres evne til at følge med flokken, om der er synlige ribben mm.
HVIS der er dyr, som ser svage og afkræftede ud, og vi derfor vurderer, at de ikke kan "overleve", så bliver de taget ud - og taget ud kan enten betyde at vi fanger dyret ind og sætter det på andre arealer hvor det kan blive fodret op, eller at vi afliver dyret. På samme vis vil et sygt dyr blive taget ud til behandling andetsteds eller aflivet. Når først et dyr er ude af arealet, kommer det ikke tilbage igen, da vi efterligner en naturlig population, hvor det syge/sultne dyr vil være dødt/taget af ulven.
Hvad sker der med de aflivede dyr?
De bliver sendt til destruktion. Da vores dyr efter dansk lovgivning er husdyr, er vi forpligtet til at sende aflivede dyr til destruktion, så det gør vi. Vi villle faktisk helst efterlade de døde dyr på arealet til glæde for ådselædere som ræve, ravne og ådselbiller, - men det må vi ikke!
Hvis dyrene yngler frit, hvordan forhindrer I så at hopper og køer parrer sig med deres egne unger?
Det korte svar er, at det kan vi ikke.
I november 2016 blev henholdsvis 12 hopper og 13 stykker kvæg (12 køer og én tyr) sat ud på arealet. I juni 2017 blev hesteflokken udvidet med en hingst. Disse dyr skal leve et så vildt liv som overhovedet muligt. Det vil sige, at vi bekymrer os lige så lidt om indavl hos dyrene, som vi gør hos de rådyr, der også lever på vores areal. Dyrene er naturligvis beslægtede og vil få afkom sammen. Det sker i alle små vilde populationer, uanset art og uanset arealets størrelse. Introduktion af nye gener (i form at nye fremmede hanner) kan være lige så problematisk som indavl. Det skyldes, at generne på de dyr, der går på arealet og som kan overleve her, er tilpassede til netop dette sted. Når og hvis det bliver nødvendigt i forhold til fx. medfødte defekter, vil der blive introduceret nye ikke-beslægtede dyr.
Hvor kommer køer og heste fra?
Alle dyrene i Molslaboratoriets rewildingsprojekt har levet deres liv som ”vilde” dyr. Gallowaykvæget har vi haft siden 1972, hvor de oprindeligt blev fodret om vinteren de har aldrig stået på stald. Exmoorponyerne kommer fra et naturprojekt i Naturpark Solling-Vogler syd for Hannover-Tyskland. Her har de levet frit i et område meget lig det, som Molslaboratoriet tilbyder dem.
Dyrene kan ikke opføre sig helt naturligt – for I forhindrer dem i at vandre
Det er korrekt, at dyrene, på den længste led, kun kan vandre 1,5 km – hvis de går langs yderhegnet kan de vandre godt og vel 10 km. Men de kan ikke vandre frit ud i resten af nationalparken. Der var ikke noget, vi hellere ville end at have et areal som var 10 eller 100 gange større, men vi må arbejde med det, vi har. Hvis Naturstyrelsen eller andre lodsejere i Nationalparken engang har lyst til at være med, er der ikke noget til hinder for, at vi åbner vores hegn og lader dyrene vandre over endnu større afstande.
Hvorfor har dyrene ikke noget læ-skur?
Dyrene HAR et læ-skur, men de har også ca. 50 hektar løv- og fyrreskov, som vi har observeret, at de hellere opholder sig i, når de har behov for læ, det er godkendt af vores dyrlæge.
Hvordan udfører I hovpleje på hestene?
Da hestene er vilde, kan vi af gode grunde ikke komme til at udføre hovpleje som ved tamheste. Det er heldigvis heller ikke nødvendigt, da hestene slider hovene fint, når de færdes rundt i den 120 ha store hegning.
Hvorfor har nogle at dyrene halsbånd?
Nogle af dyrene, både køer og heste, har monteret et GPS-halsbånd. Halsbåndet generer ikke dyrene men kan hjælpe forskerne til at overvåge hvor dyrene befinder sig, hvor langt de bevæger sig, hvor de spiser og hvor de sover. Hvis et dyr ikke længere bevæger sig, vil halsbåndet give en alarm, så vi kan undersøge hvorfor.
Hvorfor bekæmper I ikke gyvel?
Vi har bekæmpet gyvel i 75 år, og denne bekæmpelse har ikke været specielt succesfuld. Noget af det, der gør, at det i dag opleves anderledes og som en mere intens tilgroning end for få år siden er, at den overjordiske del af planten i dag ikke længere bekæmpes af maskiner. Men vi oplever ingen ny vækst af gyvel i områder, hvor der ikke tidligere har været gyvel. Det er en af vores forventninger, at de udsatte dyr på sigt kan holde områderne åbne og fri for ny opvækst af gyvel og træer. Det betyder ikke, at der ikke på lang sigt vil være buske og træer, men at der vil være både åbne områder og en hel masse overgangsformer til noget der er tættere. Det er det vi undersøger, og følger tæt i projektet.
