VALG AF DYR TIL AFGRÆSNING

Rewilding-projektet på Molslaboratoriet havde som ambition, at det skulle være simpelt, kræve ”almindelige hegn” og have et stort spredningspotentiale. Derfor valgte vi græsning med dyr, der ikke kræver særlige forholdsregler, dvs. at krondyr (høje hegn, dyrehaveanlæg) eller vildsvin (indertråde, særlige dispensationer) blev udelukket. Bison blev fravalgt pga. projektets trods alt beskedne areal, mens kødgeder, der ellers vides at fungere udmærket i sådanne landskaber, i første omgang blev fravalgt pga. krav til hegning og gedernes status som ikke-hjemmehørende. Køer og heste vides at være en del af den oprindelige danske fauna.

Overvejelserne i forhold til kreaturerne var beskedne, idet vi siden 1972 har haft en fin bestand af Galloway på Molslaboratoriet. Galloway-kvæget stammer fra Skotland og er særligt egnet til at gå ude året rundt. Racen er naturligt uden horn og kan på grund at sin tykke underpels klare selv den vådeste vinter. Øvelsen var derfor primært at bringe bestanden ned fra 45-50 dyr til blot 13 individer.

Hestene krævede større overvejelser. Vore krav var, at racen skulle være robust, således at de kunne gå ude året rundt - og selv finde føde og vand og klare sig! De skulle opføre sig som en hesteflok, dvs. bevæge sig rundt på hele arealet og fremfor alt ikke være tamme, så de ville være fristet af at tage kontakt til publikum. Deres adfærdsmønster skulle ikke være påvirket af andet end at søge føde - og ellers leve som en vild hesteflok!

At finde sådanne vilde heste skulle vise sig at være mere udfordrende, end man lige skulle tro. Vi var således være omkring følgende hesteracer inden vi besluttede os for Exmoor-ponyen:

1. Przewalski-hesten, som stammer fra Mongoliet/Centralasien, er interessant, fordi den betegnes som den eneste oprindelig hesterace, evt. endog -art. Den er truet, og deltagelse i et europæisk avlssamarbejde ville klæde projektet og være interessant i sig selv. Udfordringen var dog at finde individer nok, og da det at have en bestand i Danmark kræver zoo-status, blev Przewalski-hesten udelukket.

2. Konik-hesten er en hesterace, som oprindeligt fra Polen. Den er halvvild og er nem at anskaffe, men vi blev dog frarådet denne race pga. temperament. Den benyttes dog i flere naturprojekter rundt omkring og var et realistisk alternativ.

3. Gotlandsruss er en gammel race fra Gotland. De har en stor bestand på Lojstahed, men desværre var der ikke dyr til salg. Vi havde mulighed at købe 10 Gotlandsruss-hingste fra et netop afsluttet naturprojekt i Sverige, men de var lidt for domesticerede, og perspektivet med en naturlig hesteflok ville ikke være opfyldt med 10 gamle hingste! Vi anser dog Gotlandsruss for et fremragende valg til fremtidige naturprojekter, men man skal være ude i god tid!

4. Blandede krydsnings-ponyer blev besigtiget i Nordjylland. De fungerede fint som en vild hesteflok, men vi fravalgte dem pga. den meget blandede oprindelse og dermed ukendte flok- og græsningsegenskaber.

5. Exmoorponyen er en primitiv og hårdfør race, som angives at være den ældste af de indfødte, britiske ponyer. Racen er også den mest rene, og flokke af dyrene lever stadig vildt på Exmoor-hederne i Devonshire. Den har overlevet pga. sin isolation i moor-områderne, hvor den kun har ændret sig en smule. Dyrene har et intelligent og venligt temperament. Racen er kraftigt bygget, stærk og udholdende. Der arbejdes aktivt på at bevare racen, og der vil være mulighed for samarbejde med hestefolket i Exmoor Nationalpark og flere danske og tyske natur-projekter.

Efter nogen søgen i England, Tyskland og Danmark købte vi i oktober 2016 12 hopper i Tyskland i Naturpark Solling-Vogler. I juli 2017 blev flokken fuldendt med en Exmoor-hingst købt i Weidelanschaften, Neumunster.

Lidt historie…

Galloway-kreaturerne kom til Molslaboratoriet i 1972 - direkte fra Skotland og de stod i karantæne på Ringelmosegård ved Rønde indtil de havde kælvet. Herefter kom de til Molslaboratoriet som naturplejedyr. Det er fra den stamme Molslaboratoriets nuværende besætning nedstammer fra.

Islandske får kom til Molslaboratoriet i 1971 - efter at de havde været til Roskilde dyrskue. Af hensyn til infektionsfare måtte de ikke returnere til Island, - og i stedet for aflivning kom de til Molslaboratoriet som naturplejedyr. Fåredriften blev opgivet i 1997. Fårene er ikke - og har ikke været del af Rewilding Mols-projektet