Stor kålsommerfugl

Pieris brassicae

Kendetegn

Stor, hvid sommerfugl med en stor, sort plet på det forreste vingepars spidser. Vingefanget er 5-6½ cm. Hunnen har desuden en stor, sort plet midt på forvingerne og en sort plet på bagkanten. Undersiden er gulgrøn.

Livet uden for byen

Stor kålsommerfugl er udbredt i det åbne land og i haver. I yngletiden er den særdeles almindelig i kålbede og på marker med kål eller kålroer. Mange kålsommerfugle overvintrer sydpå i Mellemeuropa og er kendt for at flyve i store flokke. Nogle kålsommerfugle overvintrer dog som pupper. I løbet af sommeren kan kålsommerfuglen nå at formere sig i 3-4 generationer, og det sidste kuld larver forpupper sig og overvintrer i sprækker i træstammer eller plankeværker.

Føde

Kålsommerfugle suger nektar fra en lang række vilde blomster, især tidsler. Larverne æder især kål og vilde korsblomstrede planters blade.

Livet i byen

I kolonihavehuse, cykelkældre og i sprækker i husmure kan man finde forpuppede kålsommerfuglelarver. Når de har fundet et passende sted, overtrækker de det med et fint spind og spinder så til sidst sig selv fast til underlaget. Når larven har spundet sig fast, skifter den hud igen. Denne hud er hård og kantet. Om foråret klækker sommerfuglen og flyver ud i det fri.