Almindelig gedehams

Paravespula vulgaris

Kendetegn

Arbejderhvepsen er 11-14 mm lang. Hunnen er 16-19 mm, og hannen er 13-17 mm. Bagkroppen har tydelige sorte og gule striber, og hvepsen kendes derved nemt fra bierne.

Livet uden for byen

I naturen anlægger gedehamsen sin rede i underjordiske hulrum som fx gamle musereder, mulvarpegange eller hule i træer. De kan også anbringe reden i det fri hængende under en gren. Boet kan blive 20- 30 cm i diameter. Det består af halvråddent træ, som ved hjælp af gedehamsens spyt og kæber er omdannet til papirtynde lag. Der kan være mellem 1.000 og 7.000 individer i reden alt efter redens størrelse.

Føde

Larverne lever udelukkende af kød, normalt fluer og sommerfugle, som de voksne fanger. I bytte for det kød, de voksne gedehamse giver larverne, producerer larverne en sukkerholdig væske, som de gylper op til de voksne gedehamse. Derudover lever de voksne gedehamse af flyvende insekter, blomsternektar og frugtsaft fra bl.a. nedfaldsfrugter.

Livet i byen

Om sommeren bygger gedehamse gerne en rede i hulmure, under tagspær eller tagudhæng. På vore breddegrader dør alle gedehamsene om efteråret på nær den unge, befrugtede gedehamsedroning. Om vinteren kan man finde den sovende dronning på lofter og i udhuse. Gedehamse kan man ofte se på telefonmaster, stolper og gammelt ubehandlet træværk, hvor de henter træstumper, som de skal bruge til redebygningen. Dronningen vågner som regel af vinterdvalen i april. I løbet af sommeren mærker man for det meste ikke meget til gedehamsene, men når fodringen af larver går i stå, kan hvepsene være en alvorlig plage i bager- og frugtforretninger og omkring sommerbordet i haven, hvor de bliver tiltrukket af søde sager.