Vedbend-orgier

Hen på efteråret er der ikke mange træer, buske og urter, der blomstrer, og dermed er mængden af føde til nektar- og polleædere meget begrænset. En af undtagelserne er vedbend, eller efeu, som den også kaldes. Denne krybende plante trives fint i skygge i skovbunden, men får den chancen, klatrer den til vejrs og kan dække både stamme og grene på værtplanten. Den snylter ikke – men hæfter sig blot til barken.

Får de klatrende vedbend lys, eksploderer de i et flor af uanselige grønne blomster. Mængden af blomster er stor, og det samme er indholdet af nektar og pollen – til stor fornøjelse for insekterne.

På solrige efterårsdage kan et vedbend-”træ” summe, så det høres langt væk. Bier slæber det sidste nektar hjem til kuben. Arbejderhvepse er på denne tid af året pensionister og behøver ikke længere at bringe mad til boet. I stedet hengiver de sig sammen med svirrefluer til et sandt vedbend-orgie – det sidste måltid. De dør, når frosten kommer.

Tekst og foto: Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Retningslinjer for brug af pressefotos og tekst

Download pressefoto i høj opløsning ved at klikke her

Fotos kan downloades og frit benyttes i forbindelse med citering eller omtale af tekst, arrangement, udstilling m.v. med kildeangivelsen: Foto: (navn, hvis anført)/Naturhistorisk Museum, Århus.

Ugens naturhistorie kan frit gengives i andre medier i hele sin længde med følgende tilføjelse: Historien er hentet fra www.naturhistoriskmuseum.dk og skrevet af "forfatterens navn", Naturhistorisk Museum, Århus.