Svampe med naturlige former

Efteråret er svampetid, og de flotte paddehatte, som er svampenes frugtlegeme, popper frem til forundring og begejstring hos både naturelskeren og gourmet’en. Svampeturen er en slags kinder-æg – motion i frisk luft, en god naturoplevelse, og et kontant output i form af skønne spisesvampe.

Lunt og især fugtigt vejr fremmer dannelsen af svampenes frugtlegeme, der bærer sporerne til næste svampegeneration. I bund og grund er frugtlegemet bare lokkemad, som skal virke for sporernes spredning. Resten af svampen findes i jorden i form af en mængde svampetråde, de såkaldte hyfer.

Der er rige oplevelser i at kigge på former og farver, når paddehattene står strunke på mark og i skov. Selv teenagere kan huske stinksvampens penisform, og den gruppe gymnasiedrenge, der passerede disse to velformede og velplacerede eksemplarer af stor parasolhat, tænkte ikke på mad. Men de lærte en ny art at kende.  

Tekst & foto: Pernille Mølgaard Andersen/Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Retningslinjer for brug af pressefotos og tekst

Download pressefoto i høj opløsning ved at klikke her

Fotos kan downloades og frit benyttes i forbindelse med citering eller omtale af tekst, arrangement, udstilling m.v. med kildeangivelsen: Foto: (navn, hvis anført)/Naturhistorisk Museum, Århus.

Ugens naturhistorie kan frit gengives i andre medier i hele sin længde med følgende tilføjelse: Historien er hentet fra www.naturhistoriskmuseum.dk og skrevet af "forfatterens navn", Naturhistorisk Museum, Århus.