En mælkebøtte er ikke en mælkebøtte
Så er det mælkebøttetid. Den gule farve er fryd for øjet, og for de, der kan lide lidt ekstra bid i salaten, er de fine grønne mælkebøtteblade en forårstradition, der holder langt ind i sommeren.
En mælkebøtte er ikke bare en mælkebøtte. Mælkebøtter formerer sig uden befrugtning. Det betyder, at de små faldskærmsbårne frø giver ophav til planter, der er helt magen til moderplanten. Tilpasninger opstået ved mutation kan derfor bevares ufortyndet fra generation til generation. Mælkebøtter danner således hurtigt nye arter, der er tilpasset lokale forhold.
I Danmark findes omkring 400 (afhængigt af hvem der tæller) såkaldet ”småarter” af mælkebøtte, som er forskellige i bygning og levevis.
Tekst: Jan Gruwier Larsen / Naturhistorisk Museum, Aarhus.
Foto af mælkebøtter: Morten DD Hansen / Naturhistorisk Museum, Aarhus.
Retningslinjer for brug af pressefotos og tekst
Download pressefoto i høj opløsning ved at klikke her
Fotos kan downloades og frit benyttes i forbindelse med citering eller omtale af tekst, arrangement, udstilling m.v. med kildeangivelsen: Foto: (navn, hvis anført)/Naturhistorisk Museum, Aarhus.
Ugens naturhistorie kan frit gengives i andre medier i hele sin længde med følgende tilføjelse: Historien er hentet fra www.naturhistoriskmuseum.dk og skrevet af "forfatterens navn", Naturhistorisk Museum, Aarhus.