Taghaver, grønne tage og vægge
Mange af de bygninger, vi har i byen, anvendes kun indvendigt af os mennesker. Det betyder, at der er rigtig mange m2, som ikke bliver brugt til noget. Disse tomme områder kunne let fyldes ud med natur. Grønne tage og vægge kan nemlig også anvendes i klimatilpasning og hjælpe mod oversvømmelse af regnvand og være med til at isolere bygningen endnu mere.
Grønne områder beplantes typisk med tørketolerante arter, som f.eks. stenurt, der kan være udmærkede pollen- og nektarkilder for sommerfugle og bier. Vedbend dækker væggene på mange bygninger og træer i gamle ældre byer. Vedbend er et klatretræ, som vokser ved at klatre op ad andre overflader, som f.eks. mure eller træer. Efterhånden som vedbend bliver ældre, begynder den at blomstre, men i modsætning til mange andre blomster, sker det i det sene efterår (oktober til midtvinter), hvor der ikke er mange andre pollen- og nektarkilder til rådighed. Det er rigtig godt for mange summende insekter, lige fra bier og humlebier til svirrefluer og sommerfugle.