Ingeniørkunst i byens skjulte hjørner
Når man går gennem de større danske byer, så kan man nemt fortabe sig i menneskets evner inden for arkitektur og ingeniørkunst. Store butikscentre med flotte, arkitektoniske detaljer står side om side med bygninger, der er så høje, at de får selv store træer til at se små ud. Men mennesket er langt fra alene om at kunne skabe stor ingeniørkunst. Det er så sandelig også en evne som fx. edderkopperne besidder, om end deres ingeniørskab er skabt af ren og sker instinkt og fintunet gennem millioner af års evolution.
Går man tur inde i byen, så vil man kunne se edderkoppespind i havernes og parkernes buske og træer. Nogle af dem er fine, regelmæssige og kunstfærdige hjulspind, der er dannet af edderkopper opkaldt efter denne type spind: hjulspinderne. Mellem dem finder vi fx. de velkendte korsedderkopper og kvadratedderkopper, der kan genkendes på de hvide tegninger, de har på ryggen. Andre spind vender vandret og laver et tæppe, som insekterne kan falde ned i, og andre igen er mere kludrede og ligner mest af alt en tilfældig samling tråde, der er spændt ud på må og få.
Kigger man lidt nærmere på de få stråtægte huse, som man finder i byen, kan man måske være heldig at se spindet fra en kartespinder. Denne edderkop gemmer sig oppe imellem stråene i stråtage og søger for at holde boet stabilt ved at fore det med edderkoppespind. På samme tid fungerer trådene, der er rundt om indgangshullet, som snubletråde, der advarer edderkoppen om, hvorvidt der er bytte på vej.
Lidt uden for byen, på græsenge og byggepladser, hvor græsset har fået lov til at vokse sig lidt højere, kan man være heldig at finde spind fra hvepseedderkoppen. Ligesom edderkoppen selv, der er helt umiskendelig med sine sorte og gule striber, så er der heller ikke noget at forveksle hvepseedderkoppens spind med. Som den eneste art laver den en kraftig zigzag-stribe ned gennem spindet kaldet et stabilimentum.
