Dine børn
Dyrt plastiklegetøj og pebrede biografture? Skal I prøve at skære lidt ned på forbruget og ressourcerne, er der masser af gratis oplevelser for både små og større.
Eller hvad med at opleve noget helt gratis og fascinerende? En naturtur kan være en skattejagt i sig selv med masser af læring, nærvær og sanselighed. Du kan f.eks. tage gratis på sporet af Nationalpark Mols Bjerge, hvor I kan låne udstyr og materiale til en lidt anderledes gåtur. Hos Naturstyrelsen kan I også finde masser af inspiration til gratis ture i det grønne. Og har man en smartfone kan man få en gratis applikation Naturbasen, der kan hjælpe dig med at finde og forstå den natur der omgiver dig.
Har I selv have eller en altan med plads til lidt planter, kan dine børn få deres eget blomsterbed, der styrker sanserne og tålmodighed og kan give næring til insekter. Her kan der måske dyrkes jordbær, som vokser hurtigt og ovenikøbet kan spises. Bliv også inspireret til at opleve den nære natur med Krible Krable! Det er legende læring, hvor børn og deres voksne måske finder ud af, at det er noget værd at drage omsorg for selv det mindste liv.