Forurening

Selvom havet ser ud til at kunne klare det, kan det ikke magte alt det, som mennesket smider ud i det. Mange steder lukkes kemikalier, spildevand, olie og plastik direkte ud i havet. Stofferne menes at have indflydelse på dyrs og fugles hormonsystem ved at nedsætte deres modstandskraft og frugtbarhed.

Giftstofferne optages af havets plankton, spises af fisk eller blæksprutter, der igen spises af rovdyr. For hvert led i fødekæden bliver giften hobet op. Den er derfor specielt farlig for det øverste led i fødekæden, nemlig rovdyrene. Jo ældre dyret er, des mere gift vil der være ophobet i det.

Hvaler ophober mere gift end andre rovdyr, netop fordi de bliver meget gamle. Og de har desuden en høj alder, før de kan få unger. Nogle giftstoffer ophobes i leveren, andre i spækket og i mælken. Kalvene får derfor en stor mængde gift i sig, når de dier.

Nogle hvalarter, som lever tæt på kysten, har så mange giftstoffer i sig, at de må betegnes som flydende giftdepoter.

Ødelæggelse af levesteder

Mange steder bliver hvalernes leveområder ødelagt. De arter, der lever tættest på kysten, er de mest udsatte. Men også arter, der lever langt fra kysten, kan få deres levesteder ødelagt.
Hvis fiskenes gydepladser nær land bliver ødelagt, kan det betyde, at der ikke er mad nok til de hvaler, der lever langt ude i havene. Der bliver simpelthen ikke produceret føde nok.
Skibstrafikken kan også være et problem, idet den kan skabe så store støjproblemer, at hvalerne får vanskeligt ved at orientere sig.