Plads til rod og vild med vilje

Når det kommer til naturen i byen og haverne, så er det typisk vigtigt, at alt bliver holdt æstetisk og pænt at se på. Parker, plæner og haver skal være veltrimmede og ryddelige, og alt skal være holdt i pæne, ordentlige og velstrukturerede bede og anlæg. Naturen skal holdes i skak. Den skal simpelthen holdes nede, for ellers bliver det hurtigt noget rod at se på…

Men hvorfor egentlig det? Hvorfor kan det ikke være pænt at have en vild og ustruktureret have? Eller i det mindste bare lade et område af haven stå, hvor ikke alt behøver at være trimmet med neglesaks og holdt pænt inden for velordnede bede med roser her og klematisser dér? Hvorfor er en vild have automatisk ensbetydende med, at haveejeren må være for doven til at holde haven ordentligt? Hvorfor kan man ikke bare være vild med vilje?

For naturen er vild med vildskab, og den elsker rod. For vildskab og rod er lig med levesteder for alverdens dyr og planter. Den kultiverede og kortklippede græsplæne er i biologisk sammenhæng nærmest en ørken, og når vi fjerner ukrudt og uønskede planter fra blomsterbedene, så fjerner vi samtidig levesteder og føde for en lang række arter, der ellers kunne trives i byens haver.

Jo mere rodet og forskelligartet haven er, jo flere levesteder tilbyder den. En jord- eller grusbunke kan hurtigt blive hjem for enlige bier og andre insekter. En kvasbunke er det perfekte sted for pindsvinet at søge ly i løbet af dagen. Det skyggefulde hjørne med masser af brændenælder, tidsler og andet ukrudt er perfekt til mange sommerfugle, der dels søger nektar i blomsterne, mens larverne lever af at spise resten af planten. Kompostbunken tilbyder regnorm, bænkebidere, tusindben og mange andre smådyr masser af mad, og med dem følger en fødekæde af løbebiller, edderkopper og skolopendere.