Nektar i millilitervis – attraktive sommerfuglebuske
Man kan plante mange ting i sin have. Et utal af smukke blomster, hvoraf en del lige så godt kunne være af plastik. De er nemlig helt og aldeles uinteressante for insekter. Men så er der nektarbomberne, hvoraf én er helt i særklasse. Det er naturligvis sommerfuglebusken, som på planteskolesprog kaldes Buddleia davidii. Den udskiller mængder af stoffet oxoisoforon, som åbenbart gør sommerfugle, svirrefluer og andre insekter helt vilde i varmen, og gode sommerfuglebuske kan lugtes på mange hundrede meters afstand. Når sommerfuglen kommer lidt tættere på, signalerer sommerfuglebuskenes store blomsterstande, at der virkelig er noget at komme efter – uanset om blomsten er hvid, lyserød eller violet.
Når sommerfuglene når frem til buskene, bliver de så rigeligt belønnet. De enkelte blomster indeholder nemlig store mængder af nektar - ofte op til 1½ mikroliter per blomst, hvilket vil sige, at sommerfuglen kun skal besøge et par hundrede blomster, før den har indtaget sin egen vægt i nektar! Selvom de enkelte varianter af sommerfuglebuske næsten er ens med hensyn til duftstoffer og nektarmængde, har sommerfuglene alligevel nogle favoritter. I en undersøgelse, som er publiceret i engelsk sommerfugletidsskrift, skriver Joseph Culin, at de røde sommerfuglebuske generelt tiltrækker flere sommerfugle end de hvide - således skulle “Royal Red” og “Pink Delight” være rigtig gode.
Sommerfuglebusken hører oprindeligt hjemme i Kina, men blev for over 100 år siden introduceret til Europa, hvor den i dag har etableret livskraftige, vildtvoksende bestande mange steder i Sydvesteuropa. Her er den effektiv til at kolonisere forstyrret jord, fx. byggegrunde, brakmarker og skovrydninger, og selvom den også i Danmark formodes at kunne sprede sig i naturen, vil vi stadig anbefale at anskaffe et par stykker til haven. I hvert fald hvis man gerne vil have mængder af admiraler, dagpåfugleøjer, nældens takvinger og alle de andre flyvende skønheder.
