Mikrokøer på plankeværket
Efterhånden som man beskæftiger sig mere og mere med naturen i haven, bliver man opmærksom på stadigt mindre ting. En dag blev det virkelig småt. Jeg mærkede nemlig, at der sad nogle bittesmå, runde dyr på toppen af plankeværket. Det lignede faktisk små køer, som gik rundt på en mark. Der var tydeligvis ikke tale om edderkopper, men jeg skulle godt nok tæt på, før det gik op for mig, hvad jeg havde fået øje på. Det var springhaler, nærmere betegnet kuglespringhaler, fordi de nærmest er kuglerunde. Springhaler er en slags virkelig primitive insekter (eller noget i den retning – forskerne er ikke helt enige), som udmærker sig ved at have en såkaldt springgaffel, som går fra spidsen af bagkroppen og ind under maven. Når springhalen bliver forstyrret, strækkes gaflen ud, akkurat som en slags lynhurtigt stangspring, og dyret drøner af sted.
Mit dyr lyder navnet almindelig kuglespringhale, når vi skal tale om den. Og det er da i sandhed et fascinerende kræ. Når luftfugtigheden er høj, og temperaturen lusker sig lidt over frysepunktet, kravler de til vejrs, hvor de i tæt flok græsser på algebelægninger og svampevæv. Især algebelægningerne er populære. I modsætning til konventionelle køer har springhalerne en spektakulær adfærd, hvis man kommer for tæt på: De springer! Lige ud i luften, også selv om der er halvanden meter ned. Man kan næsten synes, at det er lidt synd, at de sådan skal til at kravle op igen, men hellere det end at blive ædt. Springhaler har rigtigt mange fjender, idet de udgør bunden af fødekæden – biller og edderkopper spiser dem således med allerstørste fornøjelse.
Det sjoveste er dog kuglespringhalernes sexliv. Hannen er ofte mindre end hunnen og parringen fungerer populært sagt ved, at han går og ”klatter” lidt rundt omkring, hvorefter hele øvelsen går ud på at få manøvreret hunnen hen over disse klatter, således at hun optager sæden. Nogle arter satser på, at hunnen helt tilfældigt kigger forbi, mens andre er mere målrettede og hopper op på hunnernes antenner, hvor de holder sig fast og som en anden jockey prøver at dirigere hunnen hen til sædklatterne. Man skal nok være springhale for at synes, at det er sjovt, men fascinerende er det under alle omstændigheder!
