Hyldest til vedbend
Der er dage i oktober, hvor man godt kunne blive snydt og tro, at det stadig er sommer. Men vi ved heldigvis bedre. Selvom solen skinner, og himlen er blå, så varer natten næsten 15 timer. Nede mellem byens huse er der skygge dagen lang, og blomsterne har for længst tabt hovedet. Det er ikke længere en svir at være flue eller sommerfugl ude i naturen, for mad er der intet af, og uden mad dør man hurtigt i de kolde nætter. Enkelte steder kan insekterne dog stadig finde en gourmet-restaurant, som ikke bare byder på velsmagende småbidder, men på ”all you can eat, as long as you want!”. Det er på den slyngplante, der kaldes vedbend – eller efeu, hvis det står til de fleste haveejere.
Vedbend, som har fået artsnavnet Hedera helix på grund af den snoende livsstil, behøver dog ikke at sno sig for at komme op. Den har nemlig specielle klatrerødder, hvormed den let kan hænge grundigt fast i selv glatte bøgetræer eller murstensmure. Men op skal den under alle omstændigheder, for den skal have lys. I skov- eller havebunden kan den blive helt dækkende, mens den er på jagt efter gode opstigningsmuligheder, men på et tidspunkt stiger den til vejrs, og her er der ingen fine fornemmelser. Med sit kraftige løv kan vedbend godt finde på at skygge værtstræet ihjel, og den kan også ende med at dække selv meget store husmure inde i byerne, fx. i Universitetsparken i Aarhus. Sidstnævnte skal man imidlertid kun være glad for. Løvet holder nemlig muren tør, og endvidere virker det isolerende, således at varmetabet fra huset kan reduceres med omkring 10%!
Vedbend kan godt lide milde vintre, så den hører Vesteuropa til – specielt nok England, hvor enhver gammel have in the countryside har en kæmpevedbend eller to. I Østjyllands fede muldjordsskove finder man vildtvoksende vedbend mange steder, men mange steder i byerne finder man dem også udplantet i haver og parker eller op ad mure. Her kommer de dog virkelig til deres ret, når de får lov til at brede sig og dække underlaget fra top til tå.
Vedbend blomstrer om efteråret, og det går ikke stille af sig. Til langt hen på vinteren falbyder vedbend nemlig nektar i enorme mængder i de runde, dybe blomster, og insekterne skal bare dyppe snablen for at få fat i de søde sager. Så selv om dagene er blevet korte, kan man stadig møde et orgie af insekter på vedbend. Det drejer sig især om de store brune svirrefluer fra dyndflue-slægten, men man finder også admiraler, spyfluer, gedehamse og andet godt. På vedbend varer insekt-sæsonen til nytår, så det er en plante, vi godt kan lide!
