En tårnfalkeunge på afveje

Hvor rigtigt mange mennesker gør noget for de spurve- og sangfugle, der findes i byerne, så er det mere sjældent at møde folk, der aktivt gør en indsats for byens rovfugle. Mange forestiller sig nok, at rovfugle ikke gider bo i byen, men har man fx. et højt træ stående i baghaven, eller er husets gavl tilpas høj, så er det ikke et problem at få tårnfalken til at flytte ind, da den gerne bygger rede i byerne. Falkekassen skal blot være tilpas stor og hænge i minimum 6 meters højde for at være attraktiv for et tårnfalkepar.

Et sådant par havde vi på Naturhistorisk Museum i Aarhus indtil for ganske få år siden. Hvert år vendte falkeparret tilbage, og man kunne via webcam følge ungernes udvikling i kassen. Desværre betød ombygningen af vores udstilling på anden sal, at fuglene blev så tilpas generet, at de skyndte sig at få de sidste unger fra reden: Den sidste så tidligt, at den endnu ikke kunne flyve. Normalt er det ikke et problem, for så fodrer forældrene bare ungen, mens den sidder på jorden. Men udover tårnfalke, så har universitetsparken også et væld af kragefugle som gråkrager og alliker, og er der noget som kragefugle ikke kan udstå, så er det rovfugle! En ung og forsvarsløs tårnfalkeunge er derfor et oplagt mobbeoffer, som krager og alliker bare venter på at kaste sig over.

Under normale omstændigheder ville naturen blot få lov til at gå sin gang, men når det kommer til rovfuglene, så har denne museumsansatte et blødt punkt for dem. Tårnfalkeungen blev derfor samlet ind, og falkecentret på Samsø kontaktet, der lovede at hente den dagen efter. Resten af aftenen gik herefter med at passe det lille plejebarn, der blev fodret med svinehjerte og passet i en kasse med lune håndklæder omkring sig.