Byens bedrageriske insekter
Hvis man én gang er blevet stukket af en bi eller gedehams, så lærer man hurtigt, at man skal holde sig fra de sort- og gulstribede kræ. Gør man ikke det, så risikerer man at blive stukket, og det gør – sagt på pænt dansk – nullernaller!
Det ved dyrene også, og derfor har både bier og gedehamse meget få fjender i naturen. De klare sorte og gule farver signalerer da også på lang afstand, at ”jeg-er-så-farlig-at-jeg-kan-tillade-mig-at-vise-mig-frem”, for hvis dyrene ikke kunne forsvare sig selv, så vil det normalt være en rigtig dårlig idé at være så synlig.
Flere dyr har dog fundet ud af, at selv om man ikke er farlig, så kan man da godt lade som om. Derfor efterligner de biernes farvetegninger for at narre deres fjender til at tro, at de kan stikke - uden at de dog kan det. Svirrefluerne er gode eksempler på sådanne bedragere, men også hvepseedderkoppen, flere snyltefluer, blomsterbukke og mange andre dyr har sorte og gule striber eller pletter, der på afstand får dem til at ligne bier eller hvepse.
Med lidt øvelse kan man dog hurtigt se forskel på bedragerne, men det kræver, at man stopper op og kigger ordentligt efter. Bier og gedehamse har fx. altid hvepsetalje (selv om den kan være svær at se på humlebier), fire hindeagtige vinger og lange antenner.
