Biologisk mangfoldighed – digital dannelse
Udstillingerne ”Danmarkshallen” og ”Den Globale Baghave” rummer spændende arter og gode naturhistorier og dem sætter vi i spil med iPads for elever i 7.-9. klasse og gymnasieskolen.
I BioX arbejder eleverne med natursyn, biotoper, nicher og tilhørende arter. Fordelt i grupper bevæger eleverne sig ud i udstillingerne med iPads. Her er det muligt at hente information, læse små anderledes historier om danske arter og ikke mindst selv besvare små opgaver med tekst, lyd og/eller billede. Det hele lagres, så det bliver tilgængeligt på skolen og kan anvendes i rapporter eller andre produkter. En sjov og anderledes måde at arbejde med et vigtigt emne på.
Varighed: Ca. 45 minutter.
Pris: Oplægsprisen er 500 kr. ekskl. moms.
Aflysning af undervisningsoplæg skal ske senest 2 timer før på tlf. 20 34 75 94 eller booking@nathist.dk, ellers faktureres oplægget til fuld pris. Dette gælder også skoler i Aarhus Kommune.