Information om projektet
Vi har længe haft en mistanke om at traditionel naturpleje ikke fungere optimalt. For hvert år hvor vi har lavet undersøgelser af biodiversiteten, kan vi kunnet konstatere, at det bliver lidt dårligere for hvert år der går. Det hele er sket lige så langsomt, og også langsommere end i resten af landet, men ikke desto mindre går det ned af bakke for biodiversiteten.
Derfor lavede Molslaboratoriet i 2016 et fuldstændigt paradimeskift i naturplejen - med god hjælp fra Den Danske Naturfond
Overordnet gjorde vi følgende;
1) fjernede alle små indre hegninger og erstattede dem med ét stort hegn om hele ejendommen
2) fjernede de fleste medlemmer af den Gallowaybesætning, der var brugt som græssere, så der kun var 12 køer og én tyr tilbage
3) udsatte 12 hopper af racen Exmoor
4) opsagde alle landbrugsstøtteordninger, som bl.a. har betydet, at de arealer vi skulle have støtte på, skulle "fremstå synligt afgræsset den 15. september", et krav, som er til stor skade for de insekter, der lever af blomster og planter
5) stoppede med at fodre dyrene. Nu er der et antal dyr, så der lige nøjagtigt er fodder nok til dem om vinteren. Det betyder, at de i løbet af vinteren spiser helt op. Naturligvis spiser de stadig græs, men også fyrreknopper, lysesiv og pilegrene. Om sommeren kan dyrenes græsning slet ikke følge med, og det betyder, at blomsterne kan komme til at blomstre og larverne kan få noget at leve af.
Derfor skal man være opmærksom på, at der går løse dyr overalt inden for hegningen - også tyr og hingst
Læs mere om adgangsbegrænsninger her
Vi forventer, at der kommer nogle sidegevinster ved projektet;
Det store hegn betyder, at dyrene kan græsse ét sted og så lægge deres gødning op til 1,5 km væk ,og at de dermed kan være med til at sprede plantefrø langt mere effektivt, end da de gik i små hegninger.
Dyrene (som nu også græsser i skoven) vil lave skader på træer og bundlaget, til glæde for forskellige svampe og biller og disses parasitter. Der skulle også gerne komme mere lys til skovbunden så småplanter kan komme til at spire frem.
Usikkerhed
Der er naturligvis nogle ting som vi endnu ikke ved;
Hvordan med giftigte planter, vil dyrene selv kunne undgå dem?
Gyvel, vil dyrene selv kunne holde dem nede, og hvis de ikke kan hvad så?
Dyrevelfærden, vi vil helst undgå at blande os i dyrenes liv, men vi er naturligvis beviste om, at der stadig er tale om husdyr, og at vi derfor har et ansvar for dem. De må gerne være sultne, men de må ikke sulte - heller ikke om vinteren. Vi tilser dyrene, som vi skal efter lovgivningen, og vi sikrer naturligvis, at dyrene bliver tilset af dyrlæge, hvis der er behov.
Forskning og monitering
Forskningsafdelingen på Naturhistorisk Museum koordinerer indsatsen for overvågning af Rewilding Mols.
Først og fremmest vil overvågningsprogrammet svare på spørgsmålet, om Rewilding Mols kan bevare den heterogenitet og biodiversitet området indeholder i dag, - ved kun at have en bestand af heste og køer, som er begrænset af vinterføde på arealerne.
