Drager og andre mytiske væsner
Mød havfruer, enhjørninger og gigantiske drager på Naturhistorisk Museum.
Med udgangspunkt i mødet mellem naturvidenskab og fantasi, føres du gennem de myter, der har præget menneskets syn på naturen og videnskaben så langt tilbage vi ved.
Udstillingen, der oprindeligt kommer fra American Museum of Natural History i New York, byder på monstre og væsner både til lands, til vands og i luften. I en spændende variation af udstillede modeller, replikaer, interaktive installationer og selvfølgelig originalgenstande, formidles der i tekst, lyd og film om alt fra kæmpeblæksprutten Kraken til Christoffers Columbus’ beretninger om havfruer, der vistnok viste sig at være søkøer.
Der er også mulighed for at blive både forskrækket og imponeret, når en af udstillingens gigantiske drager folder sit vingefang på næsten seks meter ud!
Udstillingen er for hele familien.