Naturhistorisk Museum Aarhus har åbent alle ugens dage - også mandage kl. 10-16. Tidsbestilling er ikke nødvendigt.
Det meste af museet er, som I kender det - og en del er nyt, nemlig vores nye pop-up-udstilling '99 arter at se før du bliver voksen' og foyerudstillingen Fugleperspektiv. I kan godt glæde jer.
Men vi har også justeret et par småting, så museumsbesøget bliver trygt og sikkert for alle.
- Det er fra torsdag d. 29. oktober 2020 påkrævet at personer på 12 år og derover skal bære mundbind eller visir ved besøg på indendørs kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter. Krav om brug af mundbind gælder ikke, når man sidder ned. (kilde. www.kum.dk )
- Parker gerne klapvognen/barnenvognen udenfor museet - på den måde skaber vi mest mulig plads for os alle indendørs. Men kan du ikke undvære, så kan du selvølgelig godt tage den med ind.
- Vi opfordrer til at betale med kreditkort eller MobilePay.
- Ekstra rengøring - du vil møde nogle af vores søde frivillige, der hjælper med at afspritte dørhåndtag, udstillingsknapper og gelændere. Vi har naturligvis også sørget for ekstra rengøring til museets toiletter. Giv dem et smil - det fortjener de :-)
- Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg. Derfor udleverer vi gerne et gratis mundbind - bare spørg i butikken, hvis de ikke spørger dig først.
- Udstillinger og gange med smalle passager har fået pile på gulvet. Vi beder om, at du følger dem, når de er der, så det bliver lettere for alle at holde afstand.
- Sprit, sprit og sprit alle vegne – vi har gjort klart til at du kan spritte af. Det håber vi naturligvis, at du gør. Der vil være sprit at finde i hver eneste udstilling samt de steder i udstillingen, hvor du må røre.
- Mangler du en krammer? Vi er virkelig kede af, men vi har vurderet, at vores krammebjørn Bjørn Bjørnsen ikke må få en krammer.
- Du kan risikere lidt ekstra ventetid foran elevatoren. Vi beder om, at den kun bruges af een familie af gangen.