Mad og drikke
På Naturhistorisk Museum kan du altid købe dig en kop glimrende kaffe, kakao eller te for 15 kr. Du kan nyde din medbragte mad i havestuen med udsigt til museumshaven.
Herudover kan du i vores museumsbutik købe salt og sødt - og meget andet!
I vinter-, påske- og efterårsferie får vi desuden besøg af pandekagemanden, som sælger pandekager til både frokost- og dessertsultne gæster.
Er vejret godt, vil vi også anbefale at pakke picnic-kurven og nyde den smukke universitetspark. Der er borde og bænke flere steder, ligesom vi har siddepladser i vores hyggelige museumshave.
Er sulten større, mens du besøger os uden for ferierne, henviser vi til Matematisk Kantine under Aarhus Universitet. Her kan man få en fin frokost til en god pris. Kantinen har kun åbent i hverdagene.