Nat på Museet – sov med verdens vilde dyr

Lommelygtens lyskegle glider langsomt rundt og stopper pludselig ved de glinsende tænder i tigerens gab. Det er nat på museet, og det er tid til at gå på opdagelse i museets udstillinger blandt farlige rovdyr, kæmpe hvaler og søde dyreunger.

Når lyset slukkes er det endnu mere spændende at være på Naturhistorisk Museum! Her kan I udforske natten med lommelygter sammen med en guide og forældre i museets dyreverden. Skygger og lys giver nye perspektiver på de udstoppede dyr og skaber et anderledes liv på udstillingerne. Spænding og en stemning med et uhyggeligt tvist sætter rammerne for en indholdsrig og oplevelsesfyldt aften med museets guide. Når aftenen er slut, er det tid til at hoppe i soveposerne og sove blandt tigere, aber og komodovaraner.

Programmet for Nat på Museet

Nat på Museet henvender sig til skoleelever, klubtilbud og foreninger mv. for børn, der går i 3.-7. klasse. 

Nat på Museet er en helt unik oplevelse, hvor Naturhistorisk Museum danner rammen for overnatning blandt de udstoppede dyr. Her er plads til både fordybelse, hygge og frem for alt et anderledes blik på naturen.

Arrangementet koster 4.500 kr. i hverdage (beløbet er ikke momsbelagt; uden forplejning) for en klasse på op til 25 elever. Nat på Museet kan også bookes fredag-lørdag - her kommer weekendtillæg på 1.000 kr. oveni.

Læs mere om pris her

Uden mad og drikke dur heltene ikke. Info om forplejning findes her




Kontakt Naturhistorisk Museum på: booking@nathist.dk eller 89 33 37 24, hvis I ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at bestille et forløb. Vi anbefaler, at man bestiller minimum 14 dage før.

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk