Naturpleje på Molslaboratoriet

Naturpleje

Naturplejen på Molslaboratoriets arealer er i dag lagt i nogenlunde faste rammer, men således at den ved et samarbejde med Århus Amt, afdeling for Natur og Miljø, plejes i relation til Mols Bjerge fredningens retningslinier og de forskningsmæssige sider på Molslaboratoriet. Molslaboratoriets område er primært delt op i 4 kategorier.

1: Skov- og kratbevoksede områder hvor vi satser på en succession uden indgreb og som vi forventer udvikler sig i retning af naturskov. Vi skal dog regne med en cyklus på 3-500 år, før man vil kunne kalde det for urskov/naturskov. Men disse arealer giver gode muligheder for en indsigt i floraens og faunaens udvikling i successionsskove.

2: Plantager, som er plantede i årene 1925-27. Disse er formentlig nogle af de sidste plantager, som blev plantet efter Dalgas havde været aktiv i Mols området tilbage i 1880`erne. Vi har ikke endnu taget endelig stilling til plejen af disse.

3: Arealer, som i dag er indhegnede, og som afgræsses med kreaturer. En del af disse arealer var også, indtil 1997 afgræsset med får.

4: Ikke skovklædte arealer udenfor hegningerne. Der er her i varierende omfang sket indvandring af træer og buske, f.eks. gyvel, skovfyr og eg, og disse arealer vil med tiden overgå til skov- og krat (kategori 1), hvis de lades urørt. Der gøres dog en stor indsats fra Molslaboratoriet med hjælp af Århus Amt for at holde disse arealer fri for tilgroning. På de afgræssede arealer følges flora- og faunaudviklingen nøje og resultaterne viser en stor forskellighed i flora og fauna. Det er gennem forskernes registreringer fundet bevist, at der på de arealer der græsses, sammenlignet med de ugræssede, findes flere arter inden for både floraen og faunaen. Det samlede bunddækningstal forandres ikke væsentligt, men artssammensætningen og antallet bliver til gengæld forøget ganske væsentligt, i nogle tilfælde, helt op til omkring 50% på nogle områder. Dette er af stor betydning for naturens egen regenerering/retablering, at planlægge og gennemføre en god varieret græsning for herigennem at kunne skabe gode levesteder og "transportveje" for planter og dyr.

Et resultat vi har set ved vores pleje med kreaturer, er også en mulighed for genskabning/foryngelse af lyngen på flere områder, hvor den ellers ville have været i stærk tilbagegang især på grund af alder. Normalt ville lyngen begynde at visne ned ved 30-35 års alderen og grundet kraftig bevoksning af især bølget bunke, ikke kunne genspire, selvom der regnes med en frøreserve på op til 40.000 lyngfrø per m2. En kontinuerlig pleje med kreaturer i lyngens blomstringsperiode tvinger planten til at regenerere konstant. Dette styrker den enkelte plante, som derved bedre kan klare sig i konkurrencen med andre planter og giver dem større modstandskraft overfor angreb af lyngens bladbille, som har lettere spil overfor ældre, svage planter. Et resultat på gamle lyngarealer ville kunne være, hvis de ikke plejes, at de vil gro til i Bølget Bunke i løbet af få år, hvorved skiftet fra lynghede til græshede er en realitet.. Vi er nu begyndt at forøge antallet af arealer, som ligger hen uden græsning i perioder, for at kunne følge insekternes færden og vegetationens betydning for insekternes overlevelse og sammensætning. Det er især om sommeren at en vedvarende græsning kan være skadelig for insektlivet, men da nogle planter fungerer som overvintringssteder, har friholdelse af områder for græsning også betydning i vintertiden.