Velkommen til Molslaboratoriet, Nedre Strandkær

Offentlige ture på Molslaboratoriet

Naturture
i Syddjurs Kommune

Naturobservationer
i Syddjurs Kommune

Nationalpark
Mols Bjerge

- se den nye folder



Forfatter Morten DD Hansen
køb den her >>

Molslaboratoriet, som gården Nedre Strandkær også kaldes, tilhører Naturhistorisk Museum i Århus og ligger i naturskønne omgivelser (se luftfotos) midt i
Mols Bjerge Nationalpark
og EF habitatområde 186, på den sydlige del af Djursland. Molslaboratoriets arealer dækker 150 ha og rummer en lang række meget værdifulde naturtyper såsom hede, overdrev, urørt løvskov og græsningsskov. På disse arealer er der siden 1941 udført omfattende økologisk forskning, bl.a. inden for jordbundsøkologi og landskabspleje.

På Molslaboratoriet findes veludstyrede forskningsfaciliteter, som stilles til rådighed for ind- og udenlandske forskere og studerende. Endvidere kan Molslaboratoriet tilbyde hyggelige kursusfaciliteter med plads til op til 44 personer. Disse kan lejes af firmaer, uddannelses- og forskningsinstitutioner til brug ved fx konferencer, kurser og seminarer.

Selv om Mols-laboratoriet ligger midt ude i naturen, er det let tilgængeligt (se rutebeskrivelse og kort). Der er 18 km. til Århus Lufthavn, 2 km. til bus 123 i Femmøller (se køreplan) og 15 km. til Ebeltoft Færgehavn med færgeforbindelse til Sjællands Odde (se færgeplan) og busforbindelse med Abildskous Rutebiler til/fra København (se køreplan).

Molslaboratoriet
Strandkærvej 6, Femmøller
8400 Ebeltoft
tlf: +45 8636 2535
e-mail: molslab@molslab.dk

Du er besøgende nr. siden den 15/4 2001