PR
 

 

Kalender


PRINT VERSION

Se Det skeer på Naturhistorisk Museum

 

 

TYPE DATO KL. ARRANGEMENT

Tryk på bjælken for hvert arrangement for yderligere information.

 

Aktivitet Hver søndag 11.00 - 15.00 Mikroliv

Mikroliv

Hver søndag kl. 11-15
(undtaget 12. og 19. februar )

Hver søndag kigges der i mikroskop på et levende mylder – ikke bare i grøftevand, men i vand fra søen, tagrenden, blomstervasen, havnen og vandpytten. Hvor der er vand, er der også liv. Amøber, hjuldyr, muslingekrebs, kiselalger, muslingelarver og, hvad der nu ellers er i dagens prøver.

Der er noget forskelligt hver søndag, så du kan roligt sætte nogle søndage af til projektet, hvis du vil stifte bekendtskab med en næsten ukendt side af den danske natur.

Tilbudet er for voksne og større børn.



Foredrag Tir 7/2 19.30 Læsø og Anholt set fra luften

Læsø og Anholt set fra luften

Tirsdag den 7. februar kl. 19.30

Foredrag ved Eigil Holm.

Læsø er nok det sted i Danmark, hvor mennesket har ødelagt naturen og sit eget eksistensgrundlag mest, men nu er skoven kommet igen, og nyt land opstår ved kysterne.

På Anholt dækker ørkenen 80% af arealet. Her kæmper naturfredningen mod naturen, og naturen skulle gerne tabe. Eigil Holm fortæller om de to øers dramatiske natur og  viser billeder, fotograferet i september 2011 fra lavtgående fly.



Arr.: JNF – Jydsk Naturhistorisk Forening.


Vinterferie Lør-søn
11-19/2
10.00 - 16.00 Naturen under huden

Naturen under huden

Vinter på museet
Lørdag til søndag den 11.-19. februar kl. 10-16

Se levende kvælerslanger og døde løver, design et fantasidyr, brug dine sanser og test din viden om alverdens dyr, når museet slår dørene op for vinterferiens aktiviteter.

Hver dag går museets biologer bevæbnet med knive og sakse på opdagelse i et dyrs indre ved dagens dissektion. Det er en udfordring for alle sanser! De modigste kan måske få lov til at puste lunger op?

I løbet af ugen dissekeres pighaj (lørdag den 11.), grævling (søndag den 12.), løve (mandag), slange (tirdag), vortesvin (onsdag), slange (torsdag), grævling (fredag), ræv (lørdag den 18.) og hare (søndag den 19.).

Hos konservatorerne kan man mandag til fredag
følge klargøringen af de dyr, der skal indgå i den
kommende store udstilling på anden sal.
Øjnene skal pudses, fjerene fikses op, og rynkerne
skal lægges i de rigtige folder.

Pil og rens et kogt kranium eller find knoglerester i
uglens gylp (der er begrænsede mængder).

Du kan også se, hvad der sker med dyrene efter
dissektion, når de skeletteres. I løbet af ugen gør
biologerne løven og et par store giraf-ben klar til
brug i undervisningen.

I den levende zoo kan man møde nogle af museets
farlige dyr. Få en snak med den venlige kongepyton,
King, den berømte Aga-tudse, Thea, eller nogle af
de andre "klamme" dyr.

I årets store gættekonkurrence indgår nogle af
naturens besynderlige konstruktioner.

Der er også andre opgaver i udstillingerne,
og der er flotte præmier til vinderne.

Bliv malet som et dyr og vær med til tøndeslagningen søndag den 19. februar kl. 14.

I kantinen kan man stille sulten med lækre,
fyldte pandekager.

Glæd dig til ni dage med spændende aktiviteter og
oplevelser for hele familien!





Tema-lørdag
Foredrag

Lør 3/3 13.00-
18.00
Danmarks arter – arternes Danmark

Danmarks arter – arternes Danmark

Tema-lørdag den 3. marts kl. 13-18

Hvor har vi et særligt ansvar?
Spørgsmålet besvares i en række interessante foredrag.

Program:
• Indledning om Danmarks arter v. Rasmus Ejrnæs
• Variationen i den danske flora v. Peter Wind
• EU's dyreste fisk: Snæbel v. Allan Rydahl Jensen
• Et par unikke orkideer v. Erik Hammer
• Sommerfugle v. Tom Nygaard
• Insekter v. Morten D.D.
• Trækfugle v. Kent Olsen
• Bøgen v. Karsten Thomsen
• Markfirben v. Jan Kjærgaard
• Betyder Nationalparkerne noget? v. Michael Stoltze
• Ålegræs v. Dorte Krause-Jensen.

Gratis adgang. Mulighed for tilmelding til efterfølgende buffet. Se www.botaniskforening.dk.

Arr.: Dansk Botanisk Forening.




Tema-aften
Foredrag
Ons 14/3 19.00-
21.30
Molslandets blomsterflor

Molslandets blomsterflor

Tema-aften onsdag den 14. marts kl. 19-21.30

Molslaboratoriet og Morten D. D. Hansen byder indenfor til en lysbilledaften med alt godt fra botanikkens verden.

Der bliver kig til tyndakset gøgeurt og alskens andre dejligheder, som nationalparken er så rig på. Samtidigt sætter vi fokus på, hvad de forskellige arter fortæller om – og kræver af – deres omgivelser.

Molslaboratoriet er vært ved en kop kaffe, og deltagelse er gratis.

Sted: Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, Femmøller.







Foredrag Tir 20/3 19.30 Naturen i den danske sangskat

Naturen i den danske sangskat

Tirsdag den 20. marts kl. 19.30

Foredrag ved Morten D. D.Hansen

Den danske sangskat rummer et rigt vidnesbyrd
om en natur, som – hvis den stadig kunne findes – ville være fredet i klasse A.

Vi går på en rigt illustreret vandring i de danske sange, fra engblommer til sanglærker, og får på denne måde et indblik i biodiversitetens udvikling i
de seneste 100 år.

Arr.: JNF – Jydsk Naturhistorisk Forening.






 
 NATURHISTORISK MUSEUM WILHELM MEYERS ALLÉ 210 UNIVERSITETSPARKEN 8000 ÅRHUS C TLF 86129777 nm@nathist.dk < FORSIDE