Naturen under lup

Tema: Vandhullet under lup!

Hver søndag i maj, juni og udvalgte søndage i juli kl. 11-15

I maj til midten af juli retter vi luppen mod vandhullet. Vi dykker bl.a. ned blandt vandhullets haletudser, frøer og myggelarver. Vi ser på underlige livsformer under lup som fx dafnier, vandlopper vandnymfenymfer. Få også et kig i vandprøver fra forskellige typer vandhuller, og endelig er man velkommen til at tage en tur til Universitetssøen med net og spand og bagefter kigge nærmere på fangsten i museets laboratorium.

Vandhullet under lup! er en del af Naturhistorisk Museums helårlige tilbud Naturen under lup!, hvor der på søndage sættes fokus på forskellige hjørner af naturens mangfoldige liv.

Næste periode begynder søndag den 21. juli, hvor vi sætter lup på insekter som sommerfugle, græshopper, fluer osv.
Tilbuddet henvender sig mest til familier med børn fra 5-6 år.

 





 
  NATURHISTORISK MUSEUM WILHELM MEYERS ALLÉ 210 UNIVERSITETSPARKEN 8000 AARHUS C TLF 86129777 nm@nathist.dk < TILBAGE < FORSIDE