Axolotl Ambystoma mexicanum

Axolotlen er en vandlevende salamander, der, som noget helt specielt, altid er i larvestadiet og således også bliver kønsmoden i dette stadie.

Denne tilpasning (neoteny) bliver ofte anset for at være et tilbageskridt i evolutionen, da den forhindrer axolotlen i at komme på land og dermed opsøge nye habitater. Omvendt betyder specialiseringen, at axolotlen har været succesfuld på sine levesteder – i hvert fald indtil mennesket kom. Der er dog enkelte axolotler, der stadig gennemgår den fulde udvikling og bliver til ”gælleløse” salamandre.

Udseende
Axolotler er 23- 25 cm lange og når deres fulde længde i 2 års alderen. De har tre tydelige, bregne-lignende gællestrukturer på hver side af hovedet samt to forben og to bagben med hver fem fingre.

Axolotlen har små tænder, som næsten ikke er synlige. Tænderne bruges til at holde føden fast, indtil den sluges helt.

Axolotler findes i farve fra de pigmentløse albinoer (hvid) til sorte med mange grålige og brunlige varianter imellem. De kan have pletter, og gællerne hos de lyse axolotler er ofte røde. I naturen er albinoer dog sjældne.

Det kan være vanskeligt at se forskel på hanner og hunner. På grund af æggene får hunnerne ofte en mere rund krop, når de er kønsmodne, og hannerne er hævet omkring kønsorganerne ved bagbenene.

Levevis
Axolotler lever hele deres liv i vandet. De ånder med gæller, men har også udviklet lunger, og til tider søger de til overfladen efter luft. Desuden ånder de gennem huden.

Axolotler er kødædende og spiser små orme, insekter og fisk.

Formering
En axolotl kan blive kønsmoden, når den er 5 måneder gammel, men der kan også gå op til flere år. Det afhænger af mængden og kvaliteten af føden og af vandets temperatur. Ofte er axolotler kønsmodne, når de er 18 cm lange.

Hannen lægger sædpakker, som han derefter med en dans forsøger at lokke hunnen hen over. Hvis det har interesse, samler hun pakken op og placerer sæden i sin kloak til indvendig befrugtning. Derefter lægger hun 100-1.000 æg.

Efter 2 til 3 uger klækker æggene, og de små larver (10- 13 mm) svømmer ud og er klar til at opsøge føde.

Så snart hun har lagt et kuld æg, begynder hun at producere et nyt og kan således lægge æg flere gange om året.

Levested
Axolotler lever nu kun vildt i Xochimilco-søen i den centrale del af Mexico. Tidligere levede den også i Chalco-søen, ligeledes i det centrale Mexico, men axolotlen forsvandt, efter at søen blev totalt tørlagt.

Bestand
Den vilde bestand af axolotl er truet primært på grund af Mexico Citys øgede udbredelse, men den fanges også og sælges som føde på mexicanske markeder.

Særlig egenskab
Axolotler har en fantastisk evne til at regenerere sig selv. På et par måneder kan en axolotl regenerere ben, gæller, eller endda dele af hjernen.