| Udskriv | ||
|
Axolotl Ambystoma mexicanum Axolotlen er en vandlevende salamander, der, som noget helt specielt, altid er i larvestadiet og således også bliver kønsmoden i dette stadie. Denne tilpasning (neoteny) bliver ofte anset for at være et tilbageskridt i evolutionen, da den forhindrer axolotlen i at komme på land og dermed opsøge nye habitater. Omvendt betyder specialiseringen, at axolotlen har været succesfuld på sine levesteder – i hvert fald indtil mennesket kom. Der er dog enkelte axolotler, der stadig gennemgår den fulde udvikling og bliver til ”gælleløse” salamandre. Udseende Axolotlen har små tænder, som næsten ikke er synlige. Tænderne bruges til at holde føden fast, indtil den sluges helt. Axolotler findes i farve fra de pigmentløse albinoer (hvid) til sorte med mange grålige og brunlige varianter imellem. De kan have pletter, og gællerne hos de lyse axolotler er ofte røde. I naturen er albinoer dog sjældne. Det kan være vanskeligt at se forskel på hanner og hunner. På grund af æggene får hunnerne ofte en mere rund krop, når de er kønsmodne, og hannerne er hævet omkring kønsorganerne ved bagbenene. Levevis Axolotler er kødædende og spiser små orme, insekter og fisk. Formering Hannen lægger sædpakker, som han derefter med en dans forsøger at lokke hunnen hen over. Hvis det har interesse, samler hun pakken op og placerer sæden i sin kloak til indvendig befrugtning. Derefter lægger hun 100-1.000 æg. Efter 2 til 3 uger klækker æggene, og de små larver (10- 13 mm) svømmer ud og er klar til at opsøge føde. Så snart hun har lagt et kuld æg, begynder hun at producere et nyt og kan således lægge æg flere gange om året. Levested Bestand Særlig egenskab
|
||
| Luk | ||