Foto: Nilesh Patel.

Fakta om ulve

Der findes ulvelignende hunde, som er næsten umulige at kende fra ulven. Derfor blev den danske ulv også først identificeret endeligt med moderne DNA-metoder. Ud fra udseendet alene kunne man ganske enkelt ikke med sikkerhed afgøre, hvorvidt det var en ægte ulv. 

I felten er der dog en række kendetegn, der peger på ulv: Ulven virker langbenet, hænger normalt med halen, den har en tydelig halskrave, klart markerede hvide tegninger i hovedet og er som udgangspunkt væsentligt større end fx schäferhunde. Når den går, foregår det i pasgang, og fodsporene er kæmpestore – ofte mere end 10 cm i længde, og som regel med tydeligt afsatte klomærker.

Kropsvægt: 40-50 kg, undtagelsesvist helt op til 75 kg.

Kropslængde: op til 140 cm + hale 50 cm 

Skulderhøjde: op til 80 cm

Føde: Nærmest altædende, bare det er kød. Rådyr, krondyr, vildsvin og harer er de vigtigste byttedyr. Jager primært om natten. Har behov for 1½ kg kød om dagen for at overleve - 3-4 kg kød om dagen for at kunne yngle 

Yngletid: Parring foregår i vintermånederne. Hunnen er drægtig i ca. 2 måneder. Kuld normalt på 4-6 hvalpe.

 

Gratis i det grønne

Kom med på gratis guidede naturture - i Aarhus, i Mols Bjerge og i din baghave.

Se mere i kalenderen

Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk